Vælg det stetoskop der passer til dig
Det bedste stetoskop
Som studerende kan det være særdeles vanskeligt at vælge sit stetoskop. For hvad betyder de store prisforskelle for stetoskopets kvalitet? Og hvordan adskiller de sig fra hinanden?
Testmålinger og kliniske sammenligninger viser ingen sammenhæng mellem pris og de akustiske egenskaber for et stetoskop, men det kommer vi tilbage til senere. Lad os først kigge på de forskellige komponenter af et stetoskop.
Stetoskopet
Stetoskopet består overordnet af 4 dele. Et bryststykke med membran, en slange, eartube og to eartips, som alle fremgår af billedet nedenfor.
Bryststykke
Bryststykket er den del af stetoskopet man placere på patienten under sin auskultation. Bryststykket kan være ensidet eller tosidet og begge sider kan være med eller uden membran. Hvis en side er uden membran betegnes den "klokken", og tilsvarende betegnes siden med membran "membranen".
Hvis et tosidet stetoskop både har en klokke og en membran siger man generelt, at klokkesiden egner sig bedst til lavfrekvente lyde såsom mitral stenose, hvorimod membransiden egner sig bedst til højere frekvenslyde som aorta- og mitralinsufficiens.
Andre stetoskoper har to membransider, nemlig en stor og en "lille" membranside. Den lille membranside er velegnet til auskultation af børn.
Med tosidede stetoskoper skal man være opmærksom på at vælge til den ønskede side inden auskulationen. En god kontrol, hvis man ønsker at bruge membransiden, er at banke let på membranen, for at høre om der er lyd igennem. Hvis ikke drejes slangen 180° indtil man mærker til "klik". Mange stetoskoper er også udstyret med en markør, der fortæller hvilken retning stetoskopet vender.
Dyrere stetoskoper har normalt et meget massivt bryststykke. Det vil senere vise sig, om et tungt bryststykke er relevant for kvaliteten af auskultationen. I hvert fald er "kardiologiske" og "master" stetoskoper noget tungere og gør sig synlige i kittellommen.
Slange
Slangen på stetoskopet kan også variere alt efter type og producent.
Særligt Sprague Rappaport stetoskopers slange springer i øjnene (ses på billedet til højre). Denne type stetoskoper er monteret med 2 slanger, hvor en slange går ud til hvert øre.
Det er endnu ikke videnskabeligt bevist, at en slange til hvert øre giver bedre akustiske egenskaber, hvilket formentlig også er grundet til at denne type stetoskop ikke er blandt de mest købte, da den også er fyldig i kittellommen.
Fra et fysisk synspunkt giver det mening, at en kortere slange betyder, at mindre lyd går tabt undervejs.
Men på Littmanns hjemmeside fremgår det, at forskelle i lyd blandt stetoskoper på grund af de små forskellige i slangens længde, ikke er hørebare for det menneskelige øre. Hvis man skal tage Littmanns ord for sande vare, er det altså ikke stetoskopets slangelængde man skal være mest opmærksom på, når man begiver sig ud for at købe et nyt stetoskop.
Objektive sammenligninger
Som vi vil se i de følgende artikler, skal man ikke vælge sit stetoskop ud fra filosofien om, at det dyreste er det bedste.
En undersøgelse fra University of Alabama viser ingen signifikante forskelle i den akustisk ydeevne mellem dyre high-end stetoskoper såsom 'master' og kardiologstetoskoper og så almindelige stetoskoper. Det samme gør sig gældende i en stor schweizisk udgivelse, hvis man udelader elektroniske stetoskoper, som klarede sig bedre.
Herhjemme har man på en hjerteklinik på Rigshospitalet i København også sammenlignet 2 stetoskoper, nemlig Littmann Classic II SE og det dyrere og mere avancerede Littmann Master Cardiology. Man ville undersøge, om den ene type stetoskop klarede sig bedre end den andet i at opfange hjertefejl. Derudover ville man undersøge om et 4-timers auskultationskursus påvirkede resultatet. Følgende er et uddrag fra artiklen, med resultater og konklusion:
"Heart auscultation findings were in poor accordance with echocardiographic findings and had high interobserver variation. Neither outcome improved to any important extent with the subjects' use of an advanced stethoscope or attending of a course in heart auscultation. [...] There was no statistically significant difference between the average number of patients who were diagnosed correctly by doctors using the simple stethoscope (33% of patients) and that of patients who were by doctors using the advanced stethoscope (35% of patients) (P = .27)".
Det tyder altså ikke på, at man kan vurdere hvor god akustisk ydeevne man får ud fra prisen alene.
Når man skal vælge sit stetoskop, må det bedste råd derfor være, at vælge et stetoskop man finder komfortabelt at have i ørerne og som passer til ens smag. Derudover er det en god idé at prøve stetoskopet og sammenligne det med andre, før man beslutter os.
Hvis du er faldet over vores stetoskoper, er du meget velkommen til at prøve og føle om det falder i din smag eller sammenligne med dine studiekammerater eller kollegaers stetoskoper. Vi refunderer nemlig alle pengene, hvis du fortryder dit køb, så du kan sikkert og let købe vores produkter uden at være nervøs for et fejlkøb.