Gratis fragt ved køb over 999,-

Sko til sundhedspersonale

Sko til sundhedspersonale er sko til læger, sko til medicinstuderende, sko til sygeplejersker, og generelt bare sko til hospitaler.

Sko til sundhedspersonale har mange kvaliteter der alle er til for at lette arbejdsgangen. Nogle af kvaliteterne der vægter mest er; komfort, holdbarhed, skridsikker sål, let at rengøre og åndbar.

Det betaler sig at anskaffe en sko af høj kvalitet, fordi den holder til brug over mange år. Arbejdsdagene som sundhedspersonale er ofte lange og man når let op på mange tusinde skridt i løbet af en arbejdsdag. Derudover er det også vigtigt at skoen er komfortabel, så arbejdsdagen ikke generes af sko der klemmer eller decideret gør ondt. 

Det er ikke utænkeligt at man vil komme ud for episoder med blod og kropsvæsker på gulvet i arbejde som sundhedspersonale. Her er det bedst at have en sko med en skridsikker sål, således man ikke risikerer at miste fodfæstet i kritiske situationer. På operationsstuer er blod på gulvet almindeligt forekommende og især her en sko der er let at rengøre, foruden skridsikker, at foretrække. På operationsstuer er træsko den foretrukne sko at have på da den har en overflade der er let at rengøre, og en skridsikker sål.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at skoen man vælger, er åndbar. Man får nemt meget varme fødder i løbet af en aktiv arbejdsdag og det er både mere behageligt og sundere for fødderne hvis noget af alt denne varme transporteres væk fra fødderne, faciliteret af åndbart design.

Medicinershoppen er forhandlere af SIKA træsko og BIRKENSTOCK sandaler og sko, der begge er meget anerkendte mærker i skobranchen. SIKA er især kendt for deres træsko der kan findes på de fleste danske hospitaler. BIRKENSTOCK er alment kendt for deres lækre sandaler af høj kvalitet, og laver nu også sandaler og sko specifikt til sundhedspersonale i samme gode kvalitet, komfort og stil.

SIKA træskoen er lavet med en skridsikker, fleksibel og stødabsorberende ydersål af polyuretan, der både mindsker risikoen for at miste fodfæstet og gør det mere behageligt at stå op i flere timer ad gangen. Overlæderet er Permair læder der er åndbart, vandafvisende og slidstærkt. Dette gør SIKA træsko meget holdbare, nemme at rengøre og ikke for varme at have på. Indlægssålen er lavet af en kombination af skum og læder, der gør skoen blød og ekstra behagelig. Medicinershoppen er forhandler af SIKA træsko med hælkap og SIKA træsko uden hælkap.

BIRKENSTOCK sko på vores hjemmeside har ligeledes en skridsikker ydersål der sikrer et stabilt fodfæste, og er afvisende overfor olie og fedt. BIRKENSTOCK skomodellen har en vandafvisende overflade af læder der forhindrer vand i at trænge igennem skoen. Denne overflade af læder gør samtidig rengøring af skoen nemmere. På siden af BIRKENSTOCK skoen erstattes dette læder kortvarigt af stof der hjælper med at transportere varme fra fødderne ud af skoen. Både sko og sandaler fra BIRKENSTOCK har en indre fodsål lavet af en kombination af mikrofiber og kork, der tilsammen støtter og aflaster foden, øger fleksibilitet og levetid af skoen og absorberer fugt og sikrer føddernes velvære. Vores BIRKENSTOCK sandal har ydermere fået integreret en latex-skumpude i dens fodseng der gør den endnu mere blød og behagelig at have på. Den har ligesom skomodellen også en olie og fedt afvisende ydersål. Medicinershoppen er forhandler af BIRKENSTOCK sandaler og BIRKENSTOCK sko.

Hvis man er typen der normalt kræver ekstra indlægssåler for at få en sko til at passe til sine fødder har både SIKA og BIRKENSTOCK et rigt udvalg af indlægssåler specifikt designet til deres fodtøj på deres hjemmesider.