Guide til brug af stetoskop

Dette indlæg er en guide der forsøger at forklare hvordan man bruger sit stetoskop, hvordan man opnår den bedst mulige lydkvalitet og hvordan man auskulterer på hjerte og lunger.

Hvordan bruger man et stetoskop:

Først og fremmest er det vigtigt at man sætter det rigtigt i ørene. Stellet skal pege fremad, og stetoskopet skal sidde komfortabelt i ørene.
I stetoskoper med en dobbelt-sidet klokke kan man lytte med begge sider. Man skal dog huske at "åbne" stetoskopet til den side man ønsker at lytte med. Dette gøres ved at dreje på klokken. Ved at putte stetoskopet i ørene og let banke på membranen kan man høre om der er lyd igennem eller ej. Denne lyd skal gerne være rungende og høj, og ikke stram som et trommeskind.  
Når man skal lytte på en patient med stetoskopet er det vigtigt man ikke presser klokken for hårdt ned i patienten. For det første kan det være ubehageligt for patienten, og for det andet har dette en stor betydning for lydkvaliteten. Klokken skal nærmest blot ligge på patientens hudoverflade, så membranen er omsluttet af hud. Derudover er det vigtigt at der er stille, og at patienten ikke snakker imens der lyttes. 

Auskultation af hjertet:

Ved auskultation af hjertet (stethoscopia cordis) skal der både være fokus på hjerteslag, rytmen af disse og mislyde. Sideløbende er det en god idé at palpere patientens puls (a. radialis) for at gøre det nemmere at fastlægge systolen og diastolen, samt fange eventuelt pulsdeficit. Her kan bruges begge sider af stetoskopets klokke, men den lille klokke er særligt god til at lytte på hjertet med.
Det første hjerteslag er lukningen af tricuspidal- og mitralklappen, og lyden af dette bliver ofte beskrevet som "lub". Det første hjerteslag markerer også starten af systolen.
Det andet hjerteslag er lukningen af aorta- og pulmonalklappen, og denne bliver ofte beskrevet som "dub". Dette markerer starten af distolen.
For at hjerterytmen er regelmæssig skal hjerteslagene falde med et konstant interval, og frekvensen af hjerteslagene skal være lig den perifere puls, med en hvilepuls på cirka 60 for mænd og 70 for kvinder (her skal noteres at mange faktorer har indflydelse på hvilepulsen og normalværdien kan derfor være forskellige fra person til person). 
Sidst er der mislyde, som er patologiske hjertelyde der ikke burde være til stede normalt. Når først man har hørt normale hjertelyde på mange normale hjerter, er det let at identificere mislyde, som ofte udfylder pauserne mellem de to normale hjertelyde. 
Det er vigtigt at skabe sig en systematisk rutine for auskultation af hjertet, så man sikrer at der høres på alle hjertets 4 klapper:

  • (1) Aortaklappen: auskultér til højre for sternalranden i andet intercostalrum
  • (2) Pulmonalklappen: auskultér til venstre for sternalranden i andet intercostalrum. Tricuspidalklappen: auskultér til venstre for sternalranden
  • (3) Tricuspidalklappen: auskultér til venstre for sternalranden
  • (4) Mitralklappen: auskultér midtklavikulært til venstre for sternalranden i femte intercostalrum. Dette område er også ud for hjertets apex

 Auskultation af lungerne:

Ved auskultation af lungerne (stethoscopia pulmonum) lyttes både foran og bagpå overkroppen, og patienten skal trække vejret dybt ind og ud igennem munden for lettere at høre respirationslyden. Til auskultation af lungerne bruges især den store side af stetoskopets klokke med fyldende membran.
Den systematiske auskultation af lungerne ses på nedenstående illustration - bemærk at respirationslyden af hver del af lungen altid sammenlignes med den modsatte side svarende til samme del af den anden lunge:

Den normale respirationslyd kaldes for en vesikulær respiration, og patologiske lyde kaldes for bilyde. Der findes primært to respiratioriske bilyde; ronchi og rallelyde.
  • Ronchi opstår når bronkierne forsnævres, og vejrtrækningen gennem disse genererer en vedvarende bilyd. Denne kan enten være højfrekvent, hvor den lyder pibende/fløjtende eller lavfrekvent, hvor den lyder brummende.
  • Rallelyde opstår når tillukkede afsnit af luftvejen åbner op, og høres ved inspiration, altså når vejret trækkes ind, og betegnes som knitrende/boblende lyde. Kan yderligere inddeles i grove og fine rallelyde - de finde rallelyde kaldes også for krepitationer.