Medicinstudiet på AAU

Der er stor forskel på medicinstudiet på landets forskellige universiteter, selvom man igennem alle ender med at være uddannet læge. Nogle universiteter lægger stor vægt på læring igennem patienter, mens andre prioriterer teorien i bøgerne. Alle landets universiteter tilbyder dog både en bachelor- og kandidatuddannelse i medicin, begge af 3-årig varighed.
Specifikt for Aalborg Universitet starter der, sammen med medicinstuderende, også medicinstuderende med industriel specialisering. Igennem det meste af bacheloren er pensummet for begge uddannelser det samme, og man har således undervisning sammen. I resten af artiklen vil studerende fra begge uddannelser derfor blive omtalt under ét; medicinstuderende.

Bacheloren i medicin på Aalborg Universitet

Patienter som pensum

Selvom der tilbydes en bachelor i medicin på alle landets universiteter, er måden hvorpå man kommer igennem denne ikke den samme. De omkring 300 nye medicinstuderende der starter hvert år på Aalborg Universitet, vil ved studiets start blive inddelt i studiegrupper. Disse grupper er på omkring 7 personer, og skifter hvert semester. På Aalborg Universitet er der stort fokus på læring igennem patienter, enten som teoretiske cases eller i form af klinikophold.

De teoretiske cases gennemgås i fællesskab med sin studiegruppe, parret med en anden studiegruppe; i en samlet casegruppe. Der er tilkoblet en case-vejleder til hver casegruppe, der har til funktion at hjælpe gruppen igennem de teoretiske cases. I de teoretiske cases bliver der præsenteret patienters sygehistorie og undersøgelser, hvorefter man som casegruppe, skal forsøge at uddrage hvad man skal hjem og læse op på, såkaldte læringsmål, for at kunne besvare problemstillingen. Hertil skal nævnes at der sideløbende med læringsmål, uddrevet fra de teoretiske cases, også er traditionelle pensumlister. Foruden at lade nysgerrighed og interesse være en drivende faktor for læringen, forbereder de teoretiske cases også de nye medicinstuderende på mødet med virkelige patienter.

Som ny medicinstuderende oplever man allerede sin første virkelige patientkontakt på 1. semester, og har flere klinikophold hvert semester resten af bacheloren. Som forberedelse til hvert klinikophold har man kliniske øvelser, hvor man i mindre grupper bliver undervist i hvordan man snakker med, og undersøger en patient. Selve det kliniske ophold fungerer således at man inddeles i grupper af 3 medicinstuderende. Hver medicinstuderende pådrager sig en rolle; enten observatør, anamneseoptager eller undersøger. Som der ligger i navnet har observatøren til rolle at observere anamneseoptagerens og undersøgerens gøren. Anamneseoptageren skal optage patientens sygehistorie, og undersøgeren skal udføre den objektive undersøgelse af patienten. Efter mødet med patienten fremlægges resultaterne for den undervisende læge på klinikopholdet, med mulighed for at diskutere disse eller stille spørgsmål.

Ved siden af de teoretiske cases, de kliniske øvelser og klinikopholdende er der også forelæsninger og såkaldte studiesale/workshops. Forelæsningerne er fælles undervisning for hele årgangen, mens studiesale/workshops er mindre gruppeopgaver for de enkelte studiegrupper. Videre vil der under bacheloren være flere obligatoriske projekter, hvor de medicinstuderende selv danner projektgrupper. Disse projekter varer omkring 5 uger og man lærer at finde og vurdere allerede skreven videnskabelig litteratur, eller selv udføre eksperimenter til grund for disse.

Læring om dele af kroppen, i stedet for kroppen i dele

Når det kommer til den teoretiske del af medicinuddannelsen, foregår denne på en anden måde end nogle af landets andre universiteter. Hvor man på eksempelvis Aarhus Universitet lærer om histologi af hele kroppen på 1. semester, og makroskopisk anatomi af hele kroppen på 2. semester, bliver det gjort på en helt anden måde på Aalborg Universitet. Når man skal have om et organ, eksempelvis hjertet, lærer man om flere ting på samme tid. Det betyder at man lærer om hjertets makroskopiske anatomi, histologi, fysiologi, patologi, embryologi, med mere, før man går videre til det næste organ eller del af kroppen. Derudover er de sideløbende kliniske øvelser og ophold koordineret således at man eksempelvis har teori omkring respirations-, kredsløbs- og urinvejssystemerne, og herefter skal på klinisk ophold omhandlende netop disse. 

Dette betyder dog ikke at måden hvorpå man lærer på Aalborg Universitet er bedre eller dårligere end eksempelvis Aarhus Universitet - blot at det er op til den enkelte kommende medicinstuderende at overveje hvordan man helst vil lære. For, som nævnt tidligere, ender alle der fuldfører en bachelor- og kandidat uddanelse, på et af landets universiteter, med at være læge. 

Kandidaten i medicin på Aalborg Universitet

Teori i praksis
Noget der ofte er fremhævet når man snakker om kandidatuddannelsen i medicin på Aalborg Universitet er tiden i klinik. Inden studiestarten arrangeres der en såkaldt boot-camp, hvor de medicinstuderende har mulighed for at øve tekniske færdigheder inden det går løs på rigtige patienter. Disse færdigheder er eksempelvis anlæggelse af drop, sutur, hjerte-lunge-redning, med mere. Ud over dette genopfriskes og videreudvikles færdigheder indenfor optagelse af anamnese og objektiv undersøgelse.

Herefter kommer man, allerede som 7. semester medicinstuderende, til at stå i forreste linje når patienter kommer ind på hospitalet, og er således de første der snakker og undersøger patienterne. Hertil skal nævnes at der altid er en læge inden over efterfølgende, for at verificere at korrekt behandling er givet. Med andre ord arbejder man som læge med en faldskærm på, som forberedelse til at være selvstændig læge.

Alene på de første fire semestre af kandidaten har man som medicinstuderende på Aalborg Universitet mindst 66 ugers klinik, mens landets andre universiteter har betydeligt mindre; Københavns Universitet med højst 46 uger, Aarhus Universitet med 48 uger og Syddansk Universitet med højst 20 uger.

- Opdateres og uddybes løbende