De 39 specialer

De 38 specialer er blevet til 39 specialer med det nye speciale i akut medicin. 
Denne artikel har til formål at fortælle kort om alle specialerne, og give råd til hvor du kan finde ekstra viden, hvis du er mere interesseret. 

Hvor kan man finde viden om specialerne? 
Da vi har mange specialer vi skal igennem, giver det god mening at starte med kort at nævne, hvor du kan finde mere viden om specialerne, hvis et speciale tiltaler dig ekstra meget.

FADL har lavet et magasin om de 39 specialer. Det giver et godt overblik over alle specialerne, og er desuden fyldt med interviews af speciallæger fra de forskellige afdelinger. Her fortæller speciallægerne om hvorfor de har valgt specialet, og om deres egne erfaringer med specialet.
Magasinet er rigtig god læsning, og vi kan klart anbefale, at du henter det, hvis du er interesseret i at vide mere om specialerne. Husk at du som medlem af FADL også får 10% rabat på vores studiepakker.

Sund & Hed, som er et magasin på SDU der er tilknyttet det sundhedsfaglige fakultet, udgav i 2010 et magasin om de 38 specialer. Magasinet minder om FADL's, men er af ældre dato, og det er ikke lige så overskueligt, detaljeret og elegant. Til gengæld kræver det ikke et FADL medlemskab, at få fat i dette magasin, da det er frit tilgængeligt på nettet.
Du kan hente magasinet her.

Efter lægeløftet er en helt ny podcast-serie, hvor Tobias V. Andersen, som selv er KBU-læge, interviewer speciallæger i de 39 specialer. Her snakker de om den typiske hverdag, arbejdsbyrden og alternative karriereveje for de forskellige specialer. Episoderne tager 30-40 minutter, alle meget underholdende, og kan klart anbefales, hvis man er interesseret i en mere personlig beretning om de forskellige specialer.
Da podcast-serien stadig er ny, kommer der løbende nye episoder. Du kan finde dem her.
 

De 39 specialer

Oversigt over alle specialer samt antal ansøgere, opslåede og besatte HU-forløb fra 2018. 

Speciale Opslåede  Ansøgere Besatte
Akut medicin ? ? ?
Almen medicin 286 354 209
Anæstesiologi 54 90 54
Arbejdsmedicin 8 2 2
Børne- og ungdomspsykiatri 29 19 17
Dermato-venerologi 11 43 11
Gynækologi og obstetrik 27 80 28
Intern medicin: endokrinologi 16 26 15
Intern medicin: gastroenterologi 23 19 16
Intern medicin: geriatri 21 25 17
Intern medicin: hæmatologi 11 15 10
Intern medicin: infektionsmedicin 10 23 10
Intern medicin: kardiologi 29 61 31
Intern medicin: lungemedicin 16 23 14
Intern medicin: nefrologi 12 17 12
Intern medicin: reumatologi 25 26 18
Karkirurgi 7 4 3
Kirurgi 28 48 27
Klinisk biokemi 8 9 6
Klinisk farmakolog 7 11 7
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 12 13 10
Klinisk genetik 5 6 4
Klinisk immunologi 4 6 4
Klinisk mikrobiologi 6 14 6
Klinisk onkologi 43 32 27
Neurokirurgi 3 27 3
Neurologi 35 51 23
Oftalmologi 18 43 18
Ortopædisk kirurgi 42 69 38
Oto-, rhino-, laryngologi 18 45 19
Patologisk anatomi og cytologi 17 22 13
Plastikkirurgi 9 85 10
Psykiatri 60 44 40
Pædiatri 29 95 29
Radiologi 46 58 44
Retsmedicin 3 6 3
Samfundsmedicin 12 14 11
Thoraxkirurgi 2 9 2
Urologi 22 26 15

Akutmedicin

Information i dette afsnit er fundet i sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for akutmedicinsk speciale.

Beskrivelse: Akutmedicin er karakteriseret ved en stor faglig bredde, idet specialet har berøring med de fleste øvrige lægefaglige specialer. En af akutmedicinerens kernekompetencer er således den initiale vurdering af behov for behandling og diagnostik samt samarbejde med øvrige speciallæger i andre specialer og andre faggrupper, herunder sikre rettidig involvering af tilgængelig specialistviden. Den akutmedicinske specialist besidder en bred faglig kompetence med fokus på indledende behandling og visitation til mere fagspecialiseret behandling, når dette er relevant.


Det kliniske fokus for speciallægen i akutmedicin er:

  • Tidlig vurdering af alle kategorier af akutte patienter og tidlig identifikation af patienter med kritisk sygdom og akut opstået skade.

  • Iværksættelse af tidskritisk behandling, herunder ABCD-sikring og genoplivning.

  • Iværksættelse af relevant primær udredning og behandling for alle akutte tilstande og for alle typer patienter, på alle tider af døgnet.

  • Lægefaglig forløbsledelse for den enkelte akutte patient i akutafdelingen. Koordinere og prioritere bidragene fra de nødvendige øvrige specialeressourcer og/eller tværprofessionelle grupper.

  • ”Flowmaster-rollen” i akutafdelingen.

  • Behandlingsansvarlig indtil overdragelse af patienten til anden specialerelateret afdeling, og for visse patientkategorier varetage det samlede behandlingsansvar fra indlæggelse til udskrivelse

  • Ledelse af de akutte multidisciplinære team til modtagelse af de mest syge eller tilskadekomne patienter fx i akutte medicinske team og hjertestopteam i akutafdelingen (afhængigt af lokale aftaler).

  • Medvirke til at sikre optimalt patientflow og ressourceudnyttelse i akutafdelingen.

  • Varetagelse af beredskabsledelsen på det enkelte hospital.

  • Ledelse af (eller deltagelse i) kontakten til det præhospitale beredskab og primærsektor for patienter, der udskrives igen efter en vurdering i akutafdelingen.


Uddannelsesforløb: Tager 6 år fordelt på:

  • 12 måneders introstilling i en akutafdeling
  • 60 måneders HU-forløb
    • Mindst to akutafdelinger af 12 måneders varighed.
    • Forløb planlægges regionalt

 

Almen medicin

Almen medicin i Danmark har tilsluttet sig den europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002).

Beskrivelse af specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter.

Praktiserende læger  udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme,  eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. 
De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder,  personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg.


Forhold der karakteriserer almen medicin:

  • Er almindeligvis borgerens første, frie og uvisiterede kontakt til sundhedsvæsenet, hvor alle helbredsproblemer uanset personens alder, køn, eller andre karakteristika behandles. 

  • Sikrer effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer ved koordineret behandling, samarbejde med andre sundhedsprofessioner i den primære sundhedstjeneste og ved at sikre hensigtsmæssig kontakt og samarbejde med specialister i det sekundære sundhedsvæsen. Fungerer som patientens advokat, hvor dette måtte være nødvendigt.
  • Arbejder med en personcentreret tilgang, der både er rettet mod den enkelte, familien og lokalsamfundet.

  • Anvender en særlig konsultationsproces, som skaber et personligt forhold over tid gennem en effektiv kommunikation mellem læge og patient.

  • Er ansvarlig for kontinuiteten af behandlingen over tid defineret ud fra patientens behov

  • Har en særlig beslutningsproces, der er bestemt af sygdommenes forekomst (prævalens og incidens) i lokalsamfundet.

  • Tager sig samtidig både af akutte og kroniske sundhedsproblemer hos den enkelte.

  • Tager sig af helbredsproblemer der i sin tidlige fase præsenterer sig ukarakteristisk, men som måske kræver umiddelbar intervention.

  • Fremmer sundhed og velbefindende ved både relevant og effektiv indsats.

  • Har et særligt ansvar for sundhedstilstanden i lokalsamfundet.

  • Forholder sig til sundhedsproblemernes fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle dimensioner.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år fordelt på:

  • 6 måneders introstilling i almen praksis
  • 4½ års HU-forløb
    • Almen praksis
    • Kliniske sygehusafdelinger
    • evt. fokuserede almen medicinske ophold

Ovenstående information er fra sundhedsstyrelsens målbeskrivelse af specialet.

Opslåede HU-forløb 286
Besatte HU-forløb 209
Ansøgere 354

 

Anæstesiologi

Bekskrivelse: Anæstesiologi varetager observation, diagnostik, behandling, pleje, palliation og rehabilitering indenfor områderne anæstesi, intensiv medicin, smertebehandling og den akutte og præhospitale indsats.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for anæstesiologisk speciale:

  •  Anæstesi og perioperativ medicin

Varetagelse af patient før, under og efter operation. Overvågning under operation og smertebehandling efter operation.

  •  Intensiv medicin

Organrelateret observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentielt reversible svigt af et eller flere organsystemer. 

  •  Smertebehandling 

Omfatter diagnostik og behandling af patienter med akutte og langvarige/kroniske smertetilstande.


Uddannelsesforløb:
Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 6 måneder anæstesiafdeling på Regionshospital. (HU)
  • 24 måneder anæstesiafdeling, Universitetshospital. (HU)
  • 18 måneder anæstesiafdeling, Regionshospital. (HU)
Opslåede HU-forløb 54
Besatte HU-forløb 54
Ansøgere 90

 

Arbejdsmedicin

Beskrivelse: Arbejdsmedicin omfatter årsags- og risikovurdering af arbejds- og miljørelaterede sygdomme hos personer og persongrupper samt rådgivning og vejledning af patienter, fagpersoner fra andre lægelige specialer, arbejdstilsyn, arbejdsskadestyrelse samt virksomheder.  

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. 


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for arbejdsmedicinsk speciale: 

  • Klinisk arbejde, herunder årsags- og risikovurdering af arbejds- og miljørelaterede sygdomme

  • Rådgivning og formidling

  • Systematisk og forebyggende arbejdsplads- og gruppeindersøgerlser og systematiske udredninger om arbejds- og miljømedicinske spørgsmål

 
Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling.
  • 12 måneders arbejdsmedicinsk klinik, Universitetshospital (HU)
  • 12 måneder lungemedicinsk afdeling (HU)
  • 12 måneders reumatologisk afdeling (HU)
  • 12 måneder arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospital (HU)

Ansøgere og optag:

Opslåede HU-forløb 8
Besatte HU-forløb 2
Ansøgere 2

 

Børne- og ungdomspsykiatri

Beskrivelse: Børne- og ungdomspsykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser og psykiske sygdomme hos børn og unge.
 
Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for børne- og ungdomspsykiatrisk speciale:

  • Organiske psykiske lidelser

  • Misbrugsrelaterede psykiske tilstande

  • Skizofreni og andre psykoser

  • Affektive lidelser, fx depressiv og bipolar lidelse

  •  Angst og tvangslidelser

  •  Psykisk betingede legemlige symptomer

  •  Belastnings- og tilpasningsreaktioner

  •  Spiseforstyrrelser

  •  Personlighedsforstyrrelser

  •  Psykiske lidelser hos mentalt retarderede 

  •  Gennemgribende udviklingsforstyrrelser

  •  Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser i barndommen: Hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD),adfærdsforstyrrelser, emotionelle forstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser og Tourette Syndrom

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling. Behandlingen kan være af både biologisk, psykoterapeutisk og psykosocial karakter, ligesom det kan være rådgivning, undervisning, psykoedukation, netværksarbejde samt konsultativt/kontekst baseret indsats i forhold til familie og professionelt netværk


Uddannelsesforløb:
Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 12 måneders børnepsykiatrisk afdeling  (HU)
  • 12 måneders ungdomspsykiatrisk afdeling (HU)
  • 12 måneders børnepsykiatrisk afdeling (HU)
  • 12 måneders ungdomspsykiatrisk afdeling (HU)
Opslåede HU-forløb 29
Besatte HU-forløb 17
Ansøgere 19

 

Dermato-venerologi

Beskrivelse: Dermato-venerologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, symptomlindring og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i huden samt med seksuelt overførte sygdomme.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for dermato-venerologisk speciale:

  • Allergi og overfølsomhed med hudmanifestationer

  • Arvelige hudsygdomme: Genodermatoser
  • Autoimmune, autoinflammatoriske og bindevævssygdomme i huden

  • Eksemer, herunder atopisk eksem

  • Urticaria med og uden angioødem

  • Fotodermatoser

  • Infektionssygdomme i huden

  • Øvrige inflammatoriske hudsygdomme

  • Sygdomme i negle og hår

  • Karsygdomme i huden

  • Kønssygdomme: Veneriske sygdomme

  • Sår

  • Tumorer i huden: Maligne (non-melanom hudkræft, malignt melanom og kutant lymfom) og benigne tumorer

  • Hudmanifestationer af systemiske sygdomme og medicinpåvirkninger

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være medicinsk, kirurgisk samt behandling med lys, røntgen-stråler, laser og frysning med flydende kvælstof.


Uddannelsesforløb:
Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneder introstilling dermatologisk afdeling
  • 6 måneder infektionsmedicinsk afdeling (HU)
  • 12 måneder dermatologisk afdeling (HU)
  • 12 måneder dermatologisk afdeling (HU)
  • 6 måneder dermatologisk speciallægepraksis (HU)
  • 12 måneder dermatologisk afdeling (HU)
Opslåede HU-forløb 11
Besatte HU-forløb 11
Ansøgere 43

 

Gynækologi og obstetik

Beskrivelse: Gynækologi og obstetrik varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, palliation og rehabilitering af sygdomme og symptomer i de kvindelige kønsorganer, herunder kønshormonrelaterede sygdomme, infertilitet, svangerskabsforebyggelse, tidlige graviditetsproblemer, svangerskabsafbrydelse, samt sygdomme, der skyldes forandringer i bækkenbund og nedre urinveje. Desuden varetages sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje under svangerskab, fødsel og barselsperiode, herunder prænatal diagnostik og rådgivning samt kontrol og behandling af det ufødte barns sygdomme (føtalmedicin).

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedssturelsen beskriver følgende kerneområder for Gynokologi:

  • Almen gynækologi og gynækologisk endokrinologi: Godartede sygdomme i livmoder, æggestokke, æggeleder og skeden, tidlige graviditetskomplikationer og afbrydelse af den tidlige graviditet, hormonelle forstyrrelser som følge af sygdom eller dysfunktion i æggestokkene eller i hypothalamus-hypofyse-gonade-aksen samt kromosomanomalier og medfødte anomalier

  • Svangerskabsforebyggelse

  • Urogynækologi: Dysfunktion af bækkenbund, skede, blære, urinrør og endetarmens lukkemuskel

  • Fertilitetsbehandling: Barnløshed

  • Gynækologisk onkologi: Gynækologiske kræftformer og forstadier, herunder celleforandringer i livmoderen og livmoderhalsen

  • Følger efter obstetriske skader på endetarm og sphinctermuskulatur.

 
Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kernområder for Obstetrik:

  • Tilbud om risikovurdering og fosterdiagnostik

  • Varetagelse af graviditeter, barsler og fødsler med komplikationer eller høj risiko herfor, herunder medicinske eller kirurgiske indgreb

  • Akut behandling af det behandlingskrævende nyfødte barn, indtil speciallæge i anæstesiologi og eventuelt speciallæge i pædiatri overtager behandlingen

  • Afbrydelse af den sene graviditet

  • Rutinemæssige fosterundersøgelser, invasive diagnostiske metoder (moderkageprøve og fostervandsprøve) og ultralydsundersøgelse for malformationer samt rådgivning vedrørende og monitorering af sygelige tilstande hos fosteret.

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme samt opgaver i forhold til graviditet og fødsel. Behandlingen kan være både kirurgisk og medicinsk. Den kirurgiske behandling omfatter åben, laparoskopisk og robotassisteret kirurgi samt endoskopiske indgreb.


Uddannelsesforløb:
Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 12 måneders gynækologisk-obstetrisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 6 måneders kirurgisk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 18 måneders gynækologisk-obstetrisk afdeling, Regionshospital (HU)
  •  12 måneders gynækologisk-obstetrik afdeling, Universitetshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 27
Besatte HU-forløb 28
Ansøgere 80

 

Intern medicin: Endokrinologi

Beskrivelse: Intern medicin: endokrinologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede hormonelt betingede sygdomme samt sjældne medfødte enzymdefekter.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for endokrinologisk speciale:

  • Diabetes mellitus

  • Knogleskørhed og forstyrrelser i kalkstofskiftet

  • Ernæringsforstyrrelser

  • Stofskiftesygdomme (lidelser i skjoldbruskirtlen)

  • Sygdomme i hypofyse, binyrer og endokrin gonadefunktion

  • Hormonproducerende svulster i andre organer

  • Andre sjældne endokrinologiske sygdomme 

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme.


Uddannelsesforløb:
Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 12 måneders medicinsk afdeling (HU)
  • 36 måneders endokrinologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 12 måneders medicinsk afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 16
Besatte HU-forløb 15
Ansøgere 26

 

 Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi

Beskrivelse: Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i spiserør, mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever og galdeveje.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrrelsen bekriver følgende kerneområder for gastroenterologisk og hepatologisk speciale:

  • Refluks- og ulcussygdom

  • Gastroenterologiske symptomer, fx dyspepsi, mavesmerter, afføringsforstyrrelser og anæmi

  • Kronisk inflammatorisk tarmsygdom

  • Kræft i spiserør, mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever og galdeveje

  • Cirrose og komplikationer hertil

  • Kronisk viral hepatitis

  • Autoimmune og vaskulære leverlidelser

  • Ernæringsterapi

  • Påvirkede leverenzymer

  • Akut og kronisk inflammatorisk sygdom i pancreas

  • Malabsorptionstilstande, herunder cøliaki

  • Gastrointestinal blødning

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være både medicinsk og endoskopisk. Endoskopi anvendes endvidere diagnostisk.

 

Uddannelsesforløb: Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling in intern medicin
  • 15 måneders medicinsk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 15 måneders gastroenterologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 15 måneders medicinsk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 15 måneders gastroenterologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 23
Besatte HU-forløb 16
Ansøgere 19

 

Intern medicin: Geriatri

Beskrivelse: Intern medicin: geriatri varetager diagnostik, behandling, pleje, palliation, rehabilitering og forebyggelse af medicinske sygdomme, fysiske, mentale, funktionsmæssige og eventuelt sociale problemer hos ældre patienter.

Målgruppen for geriatrien kan ikke afgrænses på enkeltdiagnoser, men omfatter ældre patienter med flere samtidige sygdomme, polyfarmaci, aldersforandringer og påvirket funktionsevne. Geriatri er ikke afgrænset til bestemte aldersgrupper, men størstedelen af patienterne er over 70 år. De problemer, som kræver geriatrisk indsats, forekommer hyppigst hos patienter over 80 år.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. 

 
Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for geriatrisk speciale:

  • Akutte, subakutte og kroniske medicinske sygdomme

  • Fald, svimmelhed, synkope og balanceproblemer

  • Ortogeriatri

  • Apopleksi

  • Demens hos den ældre med komorbiditet og polyfarmaci.

Opgaverne omfatter:  Diagnostik, behandling og pleje af den ældre patient og kan indgå i koordineringen af behandlingsforløb på tværs af specialer og i et tværfagligt samt tværsektorielt samarbejde.

Intern medicin: geriatri anvender som arbejdsmetode en systematisk vurdering, hvori der fokuseres på enkeltsygdomme, multimorbiditet, polyfarmaci, ernæring samt fysiske og kognitive funktioner. Målet er så vidt muligt at helbrede den akutte tilstand, at stabilisere kroniske tilstande, at optimere funktionsniveauet, at øge livskvaliteten og at sikre patientens autonomi.


Uddannelsesforløb:
Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling intern medicin
  • 12 måneders geriatrisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 18 måneders medicinsk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 6 måneders akutafdeling, Regionshospital (HU)
  • 24 måneders geriatrisk afdeling, Universitetshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 21
Besatte HU-forløb 17
Ansøgere 25

 

 Intern medicin: Hæmatologi

Beskrivelse: Intern medicin: hæmatologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i blodets, knoglemarvens, bloddannende organers og lymfesystemets celler samt sygdomme i det hæmostatiske system (blodets størkningsevne).

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for hæmatologisk speciale:

  • Maligne hæmatologiske sygdomme, herunder malignt lymfom, leukæmier, myelomatose, kronisk myeloid sygdom og følgetilstande til behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (fx behandlingsinduceret knoglemarvssvigt og graft-versus-host sygdom (GVH).

  • Benigne hæmatologiske sygdomme med baggrund i mangel på eller defekt funktion af forskellige cellulære blodkomponenter: 
      - Anæmi (fraset mangeltilstand og anæmi som følge af anden sygdom), trombocytopeni, leukopeni, hæmostasedefekter og arvelige hæmatologiske sygdomme. Medfødt (A og B) og erhvervet hæmofili

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne hæmatologiske sygdomme. Hovedparten af aktiviteten i intern medicin: hæmatologi udgøres af maligne hæmatologiske sygdomme, hvor bl.a. følgende indgår i behandlingen: Kemoterapi, immunterapi, radioimmunterapi, målrettet behandling, perifer stamcellehøst, højdosis kemoterapi med autolog stamcellestøtte og allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation.


Uddannelsesforløb: Tager 6. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling intern medicin
  • 24 måneders medicinsk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 24 måneders hæmatologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 12 måneders medicinsk afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 11
Besatte HU-forløb 10
Ansøgere 15

 

Intern medicin: Infektionsmedicin

Beskrivelse: Intern medicin: infektionsmedicin omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af formodede og påviste infektionssygdomme hos personer med normalt og svækket immunsystem.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for infektionsmedicinsk speciale:

  • Akut febril sygdom, herunder sepsis, meningitis, encephalitis, pneumoni, urinvejsinfektioner, gastroenteritis, infektioner i knogler og bløddele samt langvarig feber uden kendt diagnose

  • Importerede infektionssygdomme, herunder tropesygdomme som fx malaria og særligt alvorlige infektionssygdomm

  • Kronisk virale infektioner, herunder HIV/AIDS samt hepatitis B og C

  • Langvarige komplicerede bakterielle infektioner, herunder tuberkulose, endokardit og osteomyelitis

  • Infektioner hos personer med svækket immunforsvar, herunder som følge af medfødt immundefekt, immunosuppressiv behandling samt cystisk fibrose.

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, medicinsk behandling og pleje af patienter med infektionssygdomme.


Uddannelsesforløb:
Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling intern medicin
  • 12 måneders infektionsmedicinsk afdeling (HU)
  • 3 måneders klinisk mikrobiologisk afdeling (HU)
  • 15 måneder på Regionshospital (HU)
  • 30 måneders Infektionsmedicinsk afdeling (HU)
Opslåede HU-forløb 10
Besatte HU-forløb 10
Ansøgere 23

 

 Intern medicin: Kardiologi

Beskrivelse: Intern medicin: kardiologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede hjerte-kar-sygdomme, herunder koronarkar- og hjerteklapsygdomme, hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for kardiologisk speciale:

  • Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart syndrom og stabil iskæmisk hjertesygdom

  • Hjerterytmeforstyrrelser

  • Hjerteinsufficiens

  • Hjerteklapsygdom, både medfødt og erhvervet, herunder infektiøs endocarditis

  • Medfødt hjertesygdom

  • Arteriel hypertension

  • Pulmonal hypertension, thorakale aortasygdomme og sjældnere karsygdomme

  • Hyperlipidæmi

  • Thrombokardiologi

  • Arvelige hjertesygdomme

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter. Behandlingen kan være både medicinsk og invasiv.


Uddannelsesforløb: 
Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling intern medicin
  • 24 måneders kardiologisk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 24 måneders kardiologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 12 måneders kardiologisk afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 29
Besatte HU-forløb 31
Ansøgere 61

 

 Intern medicin: Lungesygdomme

Beskrivelse: Intern medicin: lungesygdomme varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme og symptomer i luftveje, lunger og lungehinder.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for lungemedicinsk speciale:

  • Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

  • Astma og allergiske sygdomme, herunder høfeber, nældefeber, astma og anafylaktisk shock.

  • Lungekræft og lungehindekræft: Udredning, visse dele af den ikke-kurative behandling, opfølgning og palliation

  • Infektionssygdomme og tuberkulose, herunder sværere lungebetændelser, lungehindebetændelser, tuberkulose (bortset fra hos patienter med hiv) og atypiske mykobakterier

  • Interstitielle lungesygdomme, herunder sarkoidose

  • Andre sygdomme, herunder søvnapnø og pneumothorax

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne sygdomme i luftveje, lunger og lungehinder. Behandlingen kan være både medicinsk og invasiv.


Uddannelsesforløb: Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling intern medicin
  • 12 måneders lugemedicinsk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 24 måneders lungemedicinsk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 24 måneders lungemedicinsk afdeling, Universitetshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 16
Besatte HU-forløb 14
Ansøgere 23

 

Intern medicin: Nefrologi

Beskrivelse: Intern medicin: nefrologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i nyrer, herunder forhøjet blodtryk forårsaget af sygdomme i nyrernes blodkar, svær hypertension og svære elektrolytforstyrrelser samt nyresvigt og/eller svære inflammatoriske nyresygdomme, hvor immunosuppression og højteknologiske metoder som dialyse, plasmaferese og nyretransplantation kan være et led i behandlingen.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. 


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for nefrologisk speciale:

  • Akut og kronisk nyresvigt, herunder dialysebehandling og/eller plasmaferese

  • Medicinske nyresygdomme, primære (fx glomerulonefritis sygdomme) og sekundære (fx diabetisk nefropati), herunder kronisk aftagende nyrefunktion med behov for progressionshæmmende behandling

  • Indlæggelsesforløb for kroniske dialysepatienter med dialyse- og uræmirelaterede komplikationer samt ved anden sygdom og palliation

  • Udredning og medicinsk behandling af patienter og levende donorer til nyretransplantation og efterfølgende kontroller

  • Svær hypertension, inkl. malign hypertension og hypertension blandt gravide (inkl. præeklampsi)

  • Svære elektrolytforstyrrelser

  • Plasmaferese ved non-renale sygdomme som svære lipidforstyrrelser, hyperviskocitet og visse neurologiske sygdomme

  • Dialyse ved sjældne metaboliske sygdomme og forgiftninger.

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være både medicinsk, blandt andet i form af immunosuppression og højteknologiske i form af dialyse, plasmaferese og nyretransplantation.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling i intern medicin
  • 12 måneders nyremedicinsk afdeling (HU)
  • 3 måneders kardiologisk afdeling (HU)
  • 36 måneders nyremedicinsk afdeling (HU)
Opslåede HU-forløb 12
Besatte HU-forløb 12
Ansøgere 17

 

Intern medicin: Reumatologi

Beskrivelse: Intern medicin: reumatologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede inflammatoriske, autoimmune, metaboliske, degenerative og belastningsbetingede sygdomme og skader, der afficerer bevægeapparatet, dvs. led, muskler, ryg og knogler.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. 


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for reumatologisk speciale:

  •  Inflammatoriske led- og bindevævssygdomme, herunder reumatoid artrit (kronisk leddegigt), psoriasisartrit, spondylartropatier (rygsøjlegigt), infektionsrelateret artrit, krystalartrit (fx urinsyregigt), polymyalgia rheumatica/kæmpecellearteritis, Sjögrens syndrom, systemisk lupus erythematosus, vaskulitissyndromer (fx granulomatose med polyangiitis), systemisk sklerose, dermatomyositis/polymyositis og sarkoidose uden for lungerne.

  • Non-inflammatoriske led- og rygsygdomme, herunder osteoporose opstået sekundært til reumatologisk sygdom eller behandling, osteoartrose, uspecifikke rygsmerter, diskusprolaps og andre degenerative rygsygdomme.

  • Smerte- og dysfunktionstilstande i bevægeapparatet, fx belastningsrelaterede skader på led, ledbånd, sener, muskler og slimsække, herunder idrætsmedicinske problemstillinger, samt regionale og generaliserede smertetilstande, hypermobilitet, Ehlers-Danlos syndrom og Marfans syndrom

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne sygdomme i bevægeapparatet.


Uddannelsesforløb: 
Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling i intern medicin
  • 15 måneders reumatologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 15 måneders reumatologisk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 15 måneders reumatologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 15 måneders medicinsk afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 25
Besatte HU-forløb 18
Ansøgere 26

 

Karkirurgi

 Beskrivelse: Karkirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medførte misdannelser i blod- og lymfekar uden for hjernen og hjertet.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. 


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for karkirurgisk speciale:

  • Arteriosklerose i karrene uden for hjernen og hjertet og følgetilstande hertil

  • Aneurismesygdom

  • Akut aorta syndrom: B-dissektioner, traumer, penetrerende ulcus, intramural hæmatom, thorakale aneurismer

  • Anlæggelse af operativ, permanent adgang til blodbanen til patienter med behov for hæmodialyse

  • Venesygdom: Varicer, dyb venøs trombose og følgetilstande hertil

  • Kroniske bensår

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter. Behandlingen kan være både kirurgisk og medicinsk. Den kirurgiske behandling omfatter åben kirurgi samt endovaskulære indgreb.


Uddannelsesforløb: Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 18 måneders karkirurgisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 24 måneders karkirurgisk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 18 måneders karkirurgisk afdeling, Universitetshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 7
Besatte HU-forløb 3
Ansøgere 4

 

Kirurgi

Beskrivelse: Kirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i fordøjelsessystemet samt lever, milt og bryst, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver kerneopgaver inden for følgende organer:

  • Esophagus-cardia-ventrikel (ECB):
    • Mellemgulv
    • Spiserør og mavesæk/tolvfingertarm
  • Color-rectal (CR):
    • Tyndtarm
    • Tyktarm
    • Endetarm og endetarmsåbning
  • Generel:
    • Blindtarm
    • Brok
    • Benign galdeblærekirurgi
    • Milt
  • Hepato-pankreato-billiær (HPB):
    • Lever, galdeveje, bugspytkritel og milt
  • Mammakirurgi
    • Bryst
  • Børnekirurgi
    • Medfødte og erhvervede sygdomme i marvetarmkanal hos børn og unge

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være både kirurgisk og medicinsk. Den kirurgiske behandling omfatter åben, laparaskopisk og robotassisteret kirurgi samt endoskopiske indgreb.


Uddannelsesforløb: Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 24 måneders kirurgisk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 18 måneders kirurgisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 18 måneders kirurgisk afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 28
Besatte HU-forløb 27
Ansøgere 48

 

Klinisk biokemi

Beskrivelse: Klinisk biokemi varetager diagnostik, tolkning og rådgivning vedrørende kemiske, biokemiske og molekylærbiologiske undersøgelser. Klinisk biokemi rådgiver primært klinikere i andre specialer, dog varetager specialet klinisk biokemi direkte patientrådgivning på enkelte områder som fx koagulationsforstyrrelser.

Klinisk biokemiske analyser belyser processer og tilstande i den menneskelige organisme af betydning ved udredning af sygdomme. Analyseresultaterne benyttes endvidere til at vurdere sværhedsgraden af en given patients sygdom, overvåge sygdommens udvikling og forløb samt effekt af behandling (monitorering).
Desuden benyttes analyserne til at forudsige raske personers risiko for at udvikle sygdom. I udvalgte situationer udføres klinisk biokemiske analyser uden bestyrket mistanke om sygdom (screening).

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for klinisk biokemisk speciale:

  • Kvalitetssikring af prøvetagning, analyse og svarafgivelse, herunder kvalitetssikring af patientnært analyseudstyr (POCT)

  • Udvikling af analyserepertoiret samt diagnostiske metoder og strategier

  • Fortolkning, kommentering og lægefaglig rådgivning i forhold til analyseresultatet

Opgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og rådgivning til klinikere på sygehus og i praksissektoren vedrørende kemiske, biokemiske og molekylærbiologiske undersøgelser.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 30 måneders klinisk biokemisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 6 måneders klinisk ansættelse efter aftale (HU)
  • 12 måneders klinisk biokemisk afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 8
Besatte HU-forløb 6
Ansøgere 9

 

Klinisk farmakologi

 Beskrivelse: I klinisk farmakologi varetages rådgivning og vejledning om anvendelse af lægemidler i hele sundhedsvæsenet med henblik på at fremme en rationel, sikker og økonomisk anvendelse. Dette sker på baggrund af en klinisk, farmakologisk, epidemiologisk og sundhedsøkonomisk vurdering.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for klinisk farmakologisk speciale:

  • Rådgivning om rationel lægemiddelanvendelse

  • Undervisning og formidling

Opgaverne omfatter akut og ikke-akut rådgivning til klinikere, patienter og planlæggere.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 12 måneders internmedicisk afdeling (HU)
  • 12 måneders klinisk farmakologisk afdeling (HU)
  • 12 måneders klinisk ansættelse efter aftale (HU)
  • 12 måneders klinisk farmakologisk afdeling (HU)
Opslåede HU-forløb 7
Besatte HU-forløb 7
Ansøgere 11

 

Klinisk fysiologi og nuklear medicin

Beskrivelse: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin udfører og fortolker diagnostiske undersøgelser samt behandlinger ved indgift af isotoper.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for klinisk fysiologi og nuklear medicin:

  • Fremstilling af radioaktive lægemidler til diagnostiske funktionsundersøgelser og til behandling
  • Diagnostiske funktionsundersøgelser, både ved hjælp af billeddannende og ikke billeddannende teknikker, herunder laboratorieanalyser med radioaktive lægemidler, molekylær billeddiagnostik med gammakamera, SPECT og PET-scanning med eller uden tilkoblet CT-scanning. Desuden funktionel MR-scanning, lungefunktionsdiagnostik, hjerte/kredsløbsundersøgelser med anvendelse af invasiv og non-invasiv trykudstyr og ultralyd-doppler-udstyr, knoglemineralmåling og måling af legemssammensætning med DXA-scanning
  • Behandling af benigne og maligne sygdomme med radioaktive lægemidler, herunder behandling af benigne og maligne thyreoideasygdomme, neuroendokrine tumorer og andre cancerformer, fx maligne lymfomer samt behandling ved visse knoglemetastaserende sygdomme

Opgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og rådgivning til andre specialer og praksissektoren. Størstedelen af de diagnostiske undersøgelser er funktionsundersøgelser af organsystemer og sygdomsprocesser. Foruden nuklearmedicinske teknikker anvendes fysiologiske metoder som fx trykmåling, lungefunktionsundersøgelse, ultralyd-doppler og osteodensitometri.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 30 måneders KFNM afdeling (HU)
  • 6 måneders medicinsk afdeling (HU)
  • 12 måneders anden KFNM afdeling (HU)
Opslåede HU-forløb 12
Besatte HU-forløb 10
Ansøgere 13

 

 Klinisk genetik

Beskrivelse: Klinisk genetik varetager udredning og rådgivning vedrørende genetiske sygdomme, både i relation til patienter og deres familie og omfatter også prænatal diagnostik. Genetiske faktorer er væsentlige ved en lang række sygdomme og tilstande, og specialet klinisk genetik indgår derfor i et tæt samarbejde med andre specialer. Forebyggelse, udredning, rådgivning, behandling, palliation og rehabilitering af genetiske sygdomme varetages ligeledes i de fleste kliniske specialer.

Klinisk genetik varetager både kliniske funktioner og laboratoriemæssige funktioner.

De kliniske funktioner omfatter genetisk udredning og rådgivning af patient og dennes familie. Udredningen omfatter optegning af stamtræ, klinisk vurdering, stillingtagen til indikation for og iværksættelse af relevante genetiske tests, fortolkning af de genetiske testresultater og risikovurdering. Udover rådgivning til patient og familie indgår klinisk genetik ofte i tæt samarbejde med relevante kliniske specialer. Flere kliniske specialer har veletablerede funktioner for store grupper af genetiske sygdomme og tilstande. Klinisk genetik rådgiver således både patienter/familie og klinikere.

På det laboratoriemæssige område varetager specialet cyto- og molekylærgenetisk diagnostik af genetisk betingede sygdomme og biokemisk diagnostik af medfødte metaboliske sygdomme hos børn og voksne. Analyserne bruges også til at forudsige raske familiemedlemmers risiko for sygdom (prædiktiv gentest). Desuden varetages prænatal og præimplantations genetisk diagnostik.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. 


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for klinisk genetisk speciale:

  • Udredning og rådgivning af patienter og familier præ- og postnatalt, herunder optegning af stamtræ, stillingtagen til indikation for og iværksættelse af relevante genetiske tests blandt andet på baggrund af klinisk vurdering, fortolkning af de genetiske testresultater og risikovurdering

  • Multidisciplinært teamsamarbejde blandt andet med henblik på rådgivning om analyseresultater og klinisk kontrol af patienten

  • Laboratoriefunktioner, herunder udførelse af cytogenetiske, molekylærgenetiske og metaboliske/biokemiske analyser samt visitation af prøver til eksternt analyselaboratorium (inklusiv til udlandet)

Opgaverne omfatter udredning, tolkning og rådgivning vedrørende genetiske sygdomme, både i relation til patienter og deres familie samt til relevante specialer.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 18 måneders klinisk genetisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 6 måneders klinisk ansættelse efter aftale (HU)
  • 12 måneders klinisk genetisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 12 måneders klinisk genetisk afdeling Universitetshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 5
Besatte HU-forløb 4
Ansøgere 6

 

Klinisk immunologi

Beskrivelse: Klinisk immunologi varetager blodbankvirksomhed samt diagnostik og rådgivning vedrørende transfusionsmedicin, vævsbankvirksomhed, transplantationsmedicin, immunologisk og allergologisk diagnostik.

Specialet varetager produktion af blodkomponenter, herunder udvælgelse og tapning af bloddonorer og håndtering af celler (herunder stamceller) og væv. Derudover varetages forligelighedsundersøgelser, hæmostasemonitorering samt lægelig rådgivning i forbindelse med Patient-Blod Management (PBM), transfusions- og transplantationsbehandling og andre klinisk immunologiske problemstillinger.

Klinisk immunologi varetager endvidere diagnostik og monitorering af sygdomme i immunsystemet (herunder immundefekter, autoimmune sygdomme og maligne sygdomme) samt smittemarkørundersøgelser (HIV, hepatitis, syfilis m.fl.).


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for klinisk immunologisk speciale:

  • Blodbankvirksomhed og transfusionsmedicin
  • Celle- og vævsbankvirksomhed

  • Transplantationsmedicin

  • Immunologisk diagnostik

Opgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og rådgivning til andre specialer herunder  vedrørende transfusionsbehandling.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 24 måneder Universitetshopital (HU)
  • 12 måneder Universitetshospital (HU)
  • 12 måneder Universitetshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 4
Besatte HU-forløb 4
Ansøgere 6

 

Klinisk mikrobiologi

Beskrivelse: Klinisk mikrobiologi varetager fænotypiske, biokemiske og molekylærbiologiske analyser af prøver fra patienter og deres omgivelser for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og deres immunologiske interaktioner med patienten. Specialet yder lægefaglig rådgivning vedr. diagnostik, tolkning af undersøgelsesresultater, antimikrobiel behandling herunder antibiotikapolitik, infektionsprofylakse og infektionshygiejne. Specialet deltager desuden i samfundets overvågning af infektioner og resistensudvikling samt beredskab overfor biologisk terrorisme.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. 


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for klinisk mikrobiologisk speciale:

  • Laboratoriediagnostik af infektioner

  • Rådgivning om diagnostik og behandling af infektioner, herunder fastlæggelse af antibiotikapolitik på baggrund af lokal overvågning af antibiotikaresistens og antibiotikaforbrug (audit)

  • Infektionshygiejne med bl.a. forebyggelse, overvågning, rådgivning og udredning af infektioner, herunder infektionsudbrud opstået i og uden for sygehusvæsenet

  • Uddannelse og undervisning af sundhedspersoner vedr. mikrobiologi, infektioner og infektionshygiejne.

Opgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og rådgivning til andre specialer.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 12 måneders klinisk mikrobiologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 12 måneders klinisk mikrobiologisk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 24 måneders klinisk mikrobiologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 6
Besatte HU-forløb 6
Ansøgere 14

 

Klinisk onkologi

Beskrivelse: Klinisk onkologi omfatter forebyggelse, diagnostik, ikke-kirurgisk behandling, pleje, palliation og rehabilitering af patienter med kræftsygdomme i samtlige organsystemer.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for klinisk onkologisk speciale:

  • Strålebehandling

  • Kemoterapi

  • Hormonterapi

  • Målrettet biologisk behandling

  • Immunterapi

  • Understøttende behandling

  • Palliativ behandling og terminal pleje

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med maligne sygdomme. Behandlingen omfatter medicinsk behandling og stråleterapi.


Uddannelsesforløb: Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 12 måneders intern medicin, Regionshospital (HU)
  • 36 måneders onkologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 12 måneders onkologisk afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 43
Besatte HU-forløb 27
Ansøgere 32

 

Neurokirurgi

Beskrivelse: Neurokirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb kan blive et led i behandlingen.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver i neurokirurgisk speciale:

  • Degenerative nakke- og rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt inflammatoriske ledsygdomme

  • Neuroonkologi: Kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet

  • Vaskulær neurokirurgi: Sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem, herunder spontane blødninger

  • Funktionel neurokirurgi: Kirurgisk korrektion eller modulering af funktionsforstyrrelser/ sygdomme i centralnervesystemet fx i behandlingen af epilepsi, bevægeforstyrrelser og lammelser

  • Neurotraumatologi: Fælles akut modtagelse (FAM) og neurointensiv behandling i samarbejde med anæstesiologi. Kirurgisk behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt kranie- og hvirvelsøjleskader

  • Neurokirurgi på børn: Kongenitte nervesygdomme og misdannelser samt erhvervede sygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter

  • Perifere nerver: Sygdomme i perifere nerver, indklemning fx karpaltunnelsyndrom, tumorer, perifere nerve/plexus tumorer og skader

  • Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænage

  • Liquordynamiske sygdomme, herunder overvejende tilstande af erhvervet hydrocephalus hos voksne og børn og syringomyeli.

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være kirurgisk, teknologikrævende ikke-kirurgisk eller medicinsk. Den kirurgiske behandling omfatter åben og minimal invasiv kirurgi.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år og 3 måneder. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 6 måneders neurologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 15 måneders neurokirurgisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 15 måneders neurokirurgisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 15 måneders neurokirurgisk afdeling, Universitetshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 3
Besatte HU-forløb 3
Ansøgere 27

Neurologi

Beskrivelse: Neurologi omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler.

Klinisk neurofysiologi er et fagområde inden for specialet, som omfatter fysiologiske undersøgelser af nerve- og muskelfunktionen og anvendes i diagnostik og behandling af sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for neurologisk speciale:

  • Apopleksi og hjernekarsygdomme

  • Neuroonkologi: Kræft eller godartede svulster i nervesystemet

  • Multipel (dissemineret) sklerose

  • Sygdomme i rygmarv, nerverødder, nervetråde og muskler, fx nervebetændelse, følgetilstande til diskusprolaps og muskelsvind

  • Bevægeforstyrrelser, fx Parkinsons sygdom

  • Demenssygdomme, fx Alzheimers sygdom

  • Epilepsi

  • Hovedpinesygdomme

  • Neurogene smertetilstande

  • Søvnsygdomme

  • Neurorehabilitering

  • Neurologiske udviklingsforstyrrelser

  • Infektion i nervesystemet

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være både medicinsk og invasiv.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 12 måneders neurologisk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 3 måneders psykiatrisk afdeling (HU)
  • 3 måneders neurologisk afdeling (HU)
  • 6 måneders neurofysiologisk afdeling (HU)
  • 12 måneders neurologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (HU)
  • 12 måneders neurofysiologisk afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 35
Besatte HU-forløb 23
Ansøgere 51

 

Oftalmologi

Beskrivelse: Oftalmologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i øjne, synsbaner, øjenhuler, tåreveje og ydre øjenomgivelser.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for oftalmologisk speciale:

  • Optiske brydningsfejl (refraktionsanomalier)

  • Sygdomme i hornhinde (cornea) og bindehinde

  • Grå stær (cataract) og andre sygdomme i linsen

  • Grøn stær (glaukom)

  • Sygdomme i nethinde og glaslegeme

  • Sygdomme i regnbuehinde, strålelegeme og årehinde (uvea)

  • Skelen (strabismus)

  • Sygdomme i det ydre øje, tåreveje og øjenhule

  • Ondartede lidelser i øje, øjenhule og øjenomgivelser (onkologi)

  • Traumatologi og akutfunktioner

  • Børneoftalmologi

  • Neurooftalmologi

  • Synshandicap

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være både kirurgisk og medicinsk.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 18 måneders oftalmologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 6 måneders øjenlægepraksis (HU)
  • 12 måneders oftalmologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 12 måneders oftalmologisk afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 18
Besatte HU-forløb 18
Ansøgere 43

 

Ortopædkirurgi

Beskrivelse: Ortopædisk kirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i bevægeapparatet, såvel af traumatisk som af ikketraumatisk art. Behandlingen kan være såvel kirurgisk som ikke-kirurgisk.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneområder for ortopædkirurgisk speciale:

  • Traumatologi

  • Hofte- og knæalloplastikkirurgi

  • Fod- og ankelkirurgi

  • Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi

  • Rygkirurgi

  • Skulder- og albuekirurgi

  • Håndkirurgi

  • Børneortopædi

  • Ortopædisk onkologi

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være både kirurgisk og medicinsk. Den kirurgiske behandling omfatter åben og artroskopisk kirurgi.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 18 måneders ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 12 måneders ortopædkirurgisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 18 måneders ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 42
Besatte HU-forløb 38
Ansøgere 69

 

Oto-rhino-laryngologi

Beskrivelse: Oto-rhino-laryngologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme og traumer i områderne ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, strube, skjoldbruskkirtel, bi-skjoldbruskkirtler, halsens øvrige bløddele, luftrør, bronkier, spiserør og ansigtsskelettet.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for øre-næse-hals speciale:

  • Audiologi: Hørenedsættelse

  • Vestibulogi: Balanceforstyrrelser

  • Otologi: Lidelser i ydre øre, øregang, trommehinde, mellemøre, indre øre og tindingeben

  • Rhinologi: Lidelser i næse, bihuler og tilstødende kraniebasis

  • Laryngologi: Lidelser i struben herunder stemmelidelser

  • Hoved-halsområdet: Lidelser i bløddele på hoved- og hals, herunder gl. thyroidea og parathyroidea

  • Ansigtstraumatologi

  • Udredning og behandling af søvnapnø

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være både kirurgisk og medicinsk. Den kirurgiske behandling omfatter åben og robotassisteret kirurgi.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 18 måneders øre-næse-hals afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 6 måneders audiologisk klinik (HU)
  • 6 måneder i øre-næse-hals praksis (HU)
  • 18 måneders øre-næse-hals afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 18
Besatte HU-forløb 38
Ansøgere 19

 

Patologi

Beskrivelse: Patologisk anatomi og cytologi varetager diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og celler i forbindelse med screening, udredning, behandling, behandlingskontrol og lægevidenskabelige obduktioner. Dette sker på baggrund af makroskopiske, mikroskopiske, immunhistokemiske og molekylærpatologiske undersøgelser.

Patologisk anatomi og cytologi yder lægefaglig rådgivning og svarafgivelse vedrørende fortolkning af delanalyser og specialets undersøgelsesresultater i form af et skriftligt patologisvar til de kliniske specialer både i sygehusvæsenet og i praksissektoren.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for patologisk speciale:

  • Diagnostik af kræftsygdomme

  • Diagnostik af ikke-kræftsygdomme

  • Screeningsundersøgelser

  • Monitorering

  • Lægevidenskabelige obduktioner

Patoanatomisk vurdering af vævs- eller celleprøver foretages på tre niveauer:

  • Makroskopiske undersøgelse

  • Mikroskopiske undersøgelser

  • Molekylærpatologiske undersøgelser


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 12 måneders patologisk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 24 måneders patologisk afdeling, Universiteteshospital (HU)
  • 12 måneders patologisk afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 17
Besatte HU-forløb 38
Ansøgere 13

 

Plastikkirurgi

Beskrivelse: Plastikkirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser, hvor korrektiv eller rekonstruktiv kirurgi kan blive et led i behandlingen.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for plastikkirurgisk speciale:

  • Almen plastikkirurgi: Ar, hudanomalier, sårbehandling, bugvægsrekonstruktion ved store brok, korrektion af brystanomalier fx manglende brystudvikling, brystasymmetri, også efter brystkirurgiske indgreb, og abnorm bryststørrelse samt mindre omfattende brystrekonstruktion og hud-, og fedttransplantation samt fedtsugning
  • Onkologisk plastikkirurgi: Modermærkekræft (malignt melanom), almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft), mundhulekræft, bløddelskræft (sarkomer), rekonstruktiv kirurgi i forbindelse med kræftbehandling og/eller (recidiv) af brystkræft, analkræft, vulvakræft o.a. i samarbejde med relevante kirurgiske specialer

  • Særlige områder i plastikkirurgi:  Større brandsår og kirurgisk behandling af f.eks. større erhvervede eller traumatiske sår, rekonstruktiv mikrokirurgi, særlige tilfælde af abnorm udmunding af urinrøret (hypospadi), læbe-, gumme-, ganespalter, kønsskiftekirurgi, lapplastik til komplekse tryksår hos f.eks. para- og tetraplegikere, korrektion af ansigtslammelse (facialis parese), andre medfødte misdannelser fx svære misdannelser i ansigtet og svære tilfælde af øreanomalier, kæmpemodermærker (kongenit gigantnævus), større karanomalier (perifere vaskulære anomalier) samt rekonstruktioner i samarbejde med andre kirurgiske specialer efter større kræftbehandling/traumer og komplikationer/følger til andre operationer fx fedmekirurgi

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være både kirurgisk og medicinsk.
Kosmetisk kirurgi er den del af plastikkirurgien, der har til formål at forbedre et udseende. Kosmetisk kirurgi udføres ikke i det offentlige sygehusvæsen.


Uddannelsesforløb: Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 12 måneders plastikkirurgisk afdeling (HU)
  • 6 måneders ortopædkirurgisk afdeling (HU)
  • 6 måneders abdominalkirurgisk afdeling (HU)
  • 24 måneders plastikkirurgisk afdeling (HU)
  • 12 måneders plastikkirurgisk afdeling
Opslåede HU-forløb 9
Besatte HU-forløb 10
Ansøgere 85

 

Psykiatri

Beskrivelse: Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug hos voksne.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for psykiatrisk specieale:

  • Organiske psykiske sygdomme

  • Misbrugsrelaterede psykiatriske sygdomme

  • Skizofreni og andre psykoser

  • Affektive sindslidelser

  • Angst- og tvangslidelser

  • Somatoforme lidelser

  • Belastnings- og tilpasningsreaktioner, herunder kriser

  • Spiseforstyrrelser

  • Personlighedsforstyrrelser

  • Seksuelle afvigelser

  • Psykiske sygdomme hos oligofrene

  • Psykiske udviklings- og adfærdsforstyrrelser opstået i barndom eller adolescens

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling. Behandlingen kan være af både biologisk, psykoterapeutisk og psykosocial karakter, ligesom det kan være rådgivning, undervisning, psykoedukation, netværksarbejde samt konsultativt/kontekst baseret indsats i forhold til familie og professionelt netværk. 
Specialet har særlige opgaver i forhold til retspsykiatri og selvmordsforebyggelse, som går på tværs af ovenstående kerneopgaver.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 6 måneders neurologsik afdeling (HU)
  • 24 måneders psykiatrisk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 18 måneders psykiatrisk afdeling, Universiteteshospital
Opslåede HU-forløb 60
Besatte HU-forløb 40
Ansøgere 44

 

Pædiatri

Beskrivelse: Pædiatrien varetager det medicinske område for nyfødte, børn og unge op til 18 år. Pædiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling og palliation af patienter med medfødte misdannelser, sygdomme og funktionsforstyrrelser i barnealderen. Endvidere rådgivning vedrørende børns psykiske og fysiske udvikling.

Pædiatrien er organiseret i fagområder svarende til de fleste internmedicinske specialer. Herudover er der en række fagområder som fx neonatologi og socialpædiatri, der er specifikke for specialet.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for pædiatrisk specieale:

  • Nyfødte med komplikationer, medfødte sygdomme og misdannelser, herunder for tidligt fødte

  • Akut sygdom hos hidtil raske børn, fx infektionssygdomme

  • Kroniske sygdomme fx astma, diabetes og spastisk lammelse

  • Socialpædiatriske og funktionelle tilstande

  • Sjældne og komplekse sygdomme

  • Planlægning og gennemførelse af systematiske transitionsforløb for unge med kroniske sygdomme med henblik på, at sikre en kontinuert overgang fra pædiatri til voksenregi

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af børn og unge med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være både medicinsk og invasiv.


Uddannelsesforløb: Tager 5 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 24 måneders pædiatrisk afdeling, Universitetetshospital (HU)
  • 24 måneders pædiatrisk afdeling, Regionshospital (HU)
Opslåede HU-forløb 29
Besatte HU-forløb 29
Ansøgere 95

 

Radiologi

Beskrivelse: Radiologi omfatter vejledning, udførelse af klinisk billedanalyse og beskrivelse samt efterfølgende konferering med henvisende kliniske speciale af diagnostiske og billedvejledte terapeutiske procedurer. De diagnostiske og billedvejledte terapeutiske procedurer er baseret på konventionel røntgenteknik, ultralyd, CT-skanning, MR-skanning og en fusionering af disse, samt fusionsmodaliteter som fx PET-CT-skanning og PET-MR-scanning.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for radiologisk speciale:

  • Børneradiologi, herunder fx sjældne kongenitte-, onkologiske- og hjertesygdomme hos børn

  • Onkoradiologi omfattende kræftsygdomme, herunder fx kryo- og radiofrekvens ablation (RFA behandling) af maligne tumorer, kemoembolisering og coilbehandling.

  • Urogenital radiologi omfattende sygdomme i urinveje og genitalier, herunder nefrostomi, ureterstents, ablation af nyretumorer og specialundersøgelser med CT, MR og ultralyd mm

  • Mammaradiologi omfattende sygdom i brystet, herunder fx sentinel node markering og præoperative pinninger samt avancerede mammaundersøgelser

  • Thoraxradiologi omfattende sygdomme i brystkassen, lunger, hjerte og lungehinder, herunder fx biopsi fra lungerne og diagnostik samt behandling på centrale kar

  • Muskuloskeletalradiologi og traumatologi omfattende sygdomme og traumer i muskler og skelet

  • Neuroradiologi omfattende sygdomme i centralnervesystemet, herunder fx terapeutiske procedurer på hjernens og rygmarvens karsystem

  • Abdominalradiologi omfattende sygdomme i mave- tarmkanalen, herunder fx drænage samt biopsi med henblik på. tumordiagnosticering, ablation samt stentanlæggelse i galdeveje

  • Interventionsradiologi er minimalt invasive procedurer, der udføres under vejledning af de radiologiske modaliteter: røntgen, CT, MR og ultralyd. De omfatter instrumentering inden for arterielle sygdomme, venøse sygdomme og non-vaskulære interventioner. De enkelte interventioner er i stor udstrækning inkluderet under de enkelte organer i ovenstående punkter

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, kontrol og interventionsbehandling til voksne og børn. Således vil børn blive varetaget i flere af nedennævnte områder, mens børneradiologien her beskriver diagnostik og behandling af specielle eller sjældne sygdomme hos børn. De ovenfor nævnte modaliteter benyttes i større eller mindre grad indenfor alle områder til diagnostik, kontrol og/eller behandling.,

Opslåede HU-forløb 46
Besatte HU-forløb 44
Ansøgere 58

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Beskrivelse: Thoraxkirurgi varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i brystvæg, hjerte, lunger, spiserør, mellemgulv samt brysthulens øvrige organer og kar, hvor kirurgisk indgreb kan blive et led i behandlingen.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende hovedopgaver for thoraxkirurgisk speciale:

  • Kræft: kræft i lunger, lungehinder, oesophagus og cardia samt øvrige tumorer og metastaser i thorax

  • Øvrig lungekirurgi: Emfysem, empyem, pneumothorax og lungekirurgi på børn

  • Hjertekirurgi: Koronar revaskularisering (CABG), hjerteklapoperation, kirurgi på den thorakale del af aorta

  • Medfødte hjertesygdomme (både børn og voksne)

  • Transplantation: Hjertetransplantation, herunder kunstigt hjerte og lungetransplantation

  • Anden thoraxkirurgi: Benigne oesophaguslidelser, thorakale aortalidelser, traumebehandling, hypotermi, pulmonal hypertension, thoraxdeformiteter, ECMO-behandling (både børn og voksne).

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling, herunder åben og minimal invasiv kirurgi, pleje og rehabilitering. Thoraxkirurgi varetager hovedsageligt kirurgi, idet diagnostik og opfølgning overvejende foregår i de samarbejdende intern medicinske specialer, men indgår i mindre omfang i udredningen med behov for invasiv diagnostik samt i palliation.


Uddannelsesforløb: Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 36 måneders thoraxkirurgisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 12 måneders thoraxkirurgisk afdeling, Universitetshospital i anden region (HU)
  • 12 måneders thoraxkirurgisk afdeling, Universitetshospital (HU) 
Opslåede HU-forløb 2
Besatte HU-forløb 2
Ansøgere 9

 

Urologi

Beskrivelse: Urologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i binyrer, nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, hvor et kirurgisk indgreb kan blive et led i behandlingen.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.


Sundhedsstyrelsen beskriver følgende kerneopgaver for urologisk speciale:

  • Kræft i prostata, blære, urinleder, nyrebækken, nyrer, binyrer, testikler, penis og retroperitoneum

  • Nedre urinvejsdysfunktion (LUTS): Obstruktion (benign prostatahyperplasi, striktur mv.), funktionel dysfunktion, inkontinens

  • Urinvejssten

  • Infektion i urinveje

  • Dysfunktion i øvre urinveje

  • Nyreinsufficiens: Dialyseadgange og nyretransplantation

  • Mandlig infertilitet og dysfunktion

  • Børneurologi, herunder kongenitte misdannelser og erhvervede skader i urinvejene

  • Urologi på børn, herunder behandling af phimosis, ensidig testisretention, hydrocele mv.

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være både kirurgisk og medicinsk. Den kirurgiske behandling omfatter åben og/eller minimal invasiv indgreb som fx endoskopi og robotassisteret kirurgi.


Uddannelsesforløb: Tager 6 år. Eksempel på forløb:

  • 12 måneders introstilling
  • 18 måneders urologisk afdeling, Regionshospital (HU)
  • 24 måneders urologisk afdeling, Universitetshospital (HU)
  • 18 måneders urologisk afdeling, Regionsghospital (HU)
Opslåede HU-forløb 22
Besatte HU-forløb 15
Ansøgere 26