Forberedelse til medicinstudiet

Står du og skal til at læse medicin på en af landets universiteter og ønsker du at forberede dig, men ved måske ikke helt hvordan? Så tag lige og læs med her engang.

En studiestart kan være strabadserende. Der sker mange ting i denne periode. Man møder mange nye mennesker, man er måske flyttet til en helt ny by hvor man skal bo helt alene eller med nogle helt nye mennesker. Alt man kan gøre for at lette stressorer i denne periode er derfor helt vildt optur. Hvis jeg, som ældre studerende, skulle komme med ét godt råd til hvordan du får en mindre hektisk studiestart så er det; tag og bliv bekendt med de almene latinske betegnelser.

Lad mig give lidt kontekst til hvorfor i alverden du skulle begive dig ud i et sådan projekt inden studiestart. Fordi hvis ikke jeg skulle råde dig til at gøre netop dette, havde jeg nok i stedet rådet dig til at lave absolut ingenting og bare nyde det sidste af din sommerferie på sofaen. Jeg ved dog, at det er de færreste, som alligevel formår at gøre dette op mod en studiestart. Samtidig er jeg overbevist om, at dette tip vil give dig en mindre hektisk, mere overskuelig, måske endda en helt overkommelig studiestart!

Umiddelbart kan det lyde voldsomt at lære latinske betegnelser inden man overhovedet er startet på sit studie. Nogle ville måske også kalde det for overilet, ekstremt eller decideret stræberagtigt at lære nogle latinske betegnelser inden du starter. Dertil er der kun at sige, at der før det første ikke noget der hedder stræberagtigt. For det andet er det helt vildt sejt at være topmotiveret og af denne grund stræbe efter at blive god til noget. For det tredje må det gerne kildre lidt i maven over, at man snart skal starte på den fedeste uddannelse i landet og derfor gør nogle lidt skøre ting i forberedelsen på dette.

Nok om det og tilbage til hvorfor det netop er, at du skal øve dit latinske: Første gang du slår op i en af de tunge atlas', Genesers histologibog eller en hvilken som helst anden pensumsdækkende bog og bliver skrækslagen over alle de ukendte ord, ville du ønske, at du havde hilst på dem tidligere. I de fleste lærebøger står ordene både med danske og latinske betegnelser. Så forstår du ikke det ene, ja så forstår du nok det andet. For det meste er det dog kun den første gang, at du støder på et ord, at forfatteren er så barmhjertig at give dig både dansk og latinsk betegnelse - derefter begynder voksenlivet. Det kan være trættende, umotiverende og håbløst at bruge flere minutter på at komme igennem en enkel side og vide at du stadig mangler 50 for at være færdig med kapitlet. Ved at have kendskab til de latinske betegnelser, kan du rent faktisk læse en halv side uden at behøve at slå op i den nyerhvervede, dyre og flotte ordbog syvogtyve gange. Det gør læseoplevelsen mere behagelig og du føler dig ovenpå. For hvert lille ord du kender er en sejr. Netop dette er den vigtigste ting; at have en succesoplevelse hver gang du læser! Er du i godt humør når du læser, husker du også hvad du læser bedre - tag at hav det in mente!Så hvordan i alverden skal du begive dig ud i dette tilsyneladende uoverskuelige projekt? Det første jeg synes du skal gøre er, at oprette en konto på Quizlet.com

Quizlet er en gratis platform der lader dig studere hvad som helst ved hjælp af smarte værktøjer. Når du har oprettet dig kan du "create a new study set" og begynde at lave dit eget. Det gøres ved at plotte alle de danske og tilsvarende latinske betegnelser ind som du kunne tænke dig at lære. Jeg har især benyttet mig af deres flashcard-funktion, men der er flere måder at lære på.

Du har sikkert (og med god grund) ingen anelse om hvilke ord, der kunne være relevante for dig at lære på nuværende tidspunkt. Derfor har jeg samlet nogle basale medicinske fagudtryk nedenfor som du helt sikkert støder på senere og som du allerede nu kunne overveje at lære:

Abdomen: bug, mave.
Absces: byld.
Acetabulum: hoftebenets ledskål.
Acidose: syreforgiftning i kroppen.
Adenom: godartet svulst fra kirtelvæv.
Adhærence: sammenvoksning.
Adipositas: fedme.
Afebril: feberfri, dvs. med en kropstemperatur på 36,5- 37,5°C.
Alveole: 1. lungeblære, hvor udveksling af ilt og kuldioxid finder sted. 2. fordybning i kæben, hvor tanden sidder.
Aminosyrer: proteinernes byggesten.
Ampulla recti: den nederste del af endetarmen.
Analgetika: smertestillende medicin.
Anamnese: patientens oplysninger om sygehistorien.
Anastomose: forbindelse, f.eks. imellem blodkar.
Angina pectoris: brystsmerter, som skyldes åreforkalkning og dermed nedsat ilttilførsel til hjertemusklen.
Antebrachium: underarm.
Antibiotika: medicin der dræber bakterier eller hæmmer deres vækst.
Antidot: modgift.
Anæmi: blodmangel.
Anæstesi: bedøvelse.

Aorta: legemspulsåren.
Apopleksi: apoplexia cerebri (kaldes også slagtilfælde, hjerneblødning, blodprop i hjernen) neurologisk lidelse, der skyldes blodprop (trombe, emboli) eller blødning (hæmoragi) i hjernen.

Appendicitis: blindtarmsbetændelse, betændelse i blindtarmens vedhæng. Articulatio: led.
Ascites: ansamling af væske i bughulen.
Atrium: hjertets forkammer.
Atrofi: svind af væv.
Auris: øre.

Bakteriuri: bakterier i urinen.
Bakteriæmi: tilstand med bakterier i blodet.
Benign: godartet.

Bilateral: dobbeltsidig.
Bilirubin: galdefarvestof, som stammer fra nedbrydelse af hæmoglobin i leveren.
Brachium: overarm.
Bradykardi: langsom puls
Bronkie: luftrørsgren (stor).
Bronkitis: betændelse i slimhinden i bronkierne.
Bulla: blære.
Bursa: slimsæk

Caput: hoved, den tykke del af en knogle.
Cardia: mavemundsregionen.
Cave: 'undgå' eller pas på.
Cerebellum: lillehjernen.
Cerebrum: storhjernen.
Cerumen: ørevoks.
Cervix: hals.
Cholecystitis: galdeblærebetændelse.
Cikatrice: ar, opstået ved sammenvoksning (heling) af sår.
Clavicula: nøgleben, kraveben.

CNS: forkortelse for centralnervesystemet.
Colles’ fraktur: håndledsbrud.
Collum: hals.
Colon: tyktarm.
Columna: rygsøjlen.
Commotio cerebri: hjernerystelse.
Conjunctivitis: øjenbetændelse.
Cor: hjertet.
Cornea: hornhinden i øjet.
Costa: ribben.
Coxa: hofte.
Cranium: hovedskal.
Crus: underbenet.
Cubitus: albue.
Cyanose: blåfarvning af huden.
Cystitis: blærebetændelse.

Decubitus: tryksår.
Deformitet: misdannelse.
Defækation: udtømmelse af faeces, have afføring.
Dermatologi: læren om hudsygdomme.
Diaphragma: mellemgulvet.
Diastole: hjertets afslapningsfase, hvor det passivt fyldes med blod.

Digitus manus: finger.
Digitus pedis: tå.
Dilatation: udvidelse.
Distal: legemsretning, længst væk fra kroppens midte. Diurese: urinudskillelse, urinmængde.
Divertikel: udposning, f.eks. af spiserørets eller af tarmens slimhinde igennem væggen. Ses oftest i tyktarmen og giver som regel ingen symptomer.
Dolor: smerte.
Ductus: gang, kanal, ledning.
Duodenum: tolvfingertarm.
Dyrkning og resistens: (forkortes D+R) undersøgelse af blod, urin eller ekspektorat for bakterier.
Dysfagi: synkebesvær.
Dyspnø: åndenød.

Ebrietas: beruselse.
EEG: (elektro- encefalogram) undersøgelse af hjernens elektriske aktivitet og registrering af denne.
EKG: ekg (forkortelse for elektrokardiografi og for elektro-kardiogram) undersøgelse af de elektriske impulser ved hjertets arbejde og registrering af disse.
Eksantem: hududslæt.
Ekspektorat: opspyt.
Ekspiration: udånding. Fase i vejrtrækningen.
Ekstrauterin graviditet: foster uden for livmoderen.
Elektivt: planlagt, f.eks. planlagt indlæggelse i modsætning til akut indlæggelse.
Embolus: (flertal emboli) prop, der tillukker f.eks. blodkar. Proppen dannes et andet sted end der, hvor den forårsager skade, og vandrer via blodbanen. Kan bestå af en blodprop (trombe), tumorceller eller luft.
Emesis: opkastning.
Encefalit: betændelse i hjernen.
Epidermis: overhud.

Epigastriet: region mellem navle og brystben.
Epikrise: lægens resume af indlæggelsesforløb ved udskrivelsen.
Epistaxis: næseblødning.
Erytem: hudrødme.
Erytrocyt: rødt blodlegeme.
Eksantem: hududslæt

Facies: ansigt.
Faeces: afføring.
Farmakologi: læren om lægemidler.
Febril: feberpåvirket.
Femur: lårbensknoglen, os femoris.
Fibula: lægbenet.
Flatus: tarmluft, prut.
Flebit: betændelse i en vene.
Foramen: hul, åbning.
Fraktur: knoglebrud.
Fysiologi: læren om organernes normale funktioner og livsytringer.

Gangræn: koldbrand, vævsdød.
Gastritis: mavekatar. Irritation af slimhinden i mavesækken.
Gastroskopi: kikkertundersøgelse af mavesækkens slimhinde.
Genitalia: kønsorganer.
Genu: knæ.
Geriatri: læren om alderdommens sygdomme.
Gingiva: tandkød.
Glandula: kirtel.
Glandula thyroidea: skjoldbruskkirtel.
Glandula parotidea: ørespytkirtel.
Glaukom: grøn stær. Øjensygdom, hvor væsketrykket i øjet er for højt. Symptomer: nedsat syn, smerter i øjet, evt. tåreflåd.
Glomerulonefrit: nyrebetændelse.
Glukokortikoider: binyrebarkhormon
Glukosuri: sukker i urinen. Hyppigt symptom på sukkersyge.

Hallucination: sansebedrag. Kan opleves på alle fem sanser.
Hemiplegi: fuldstændig lammelse i den ene halvdel af kroppen.
Hemiparese: ufuldstændig lammelse i den ene halvdel af kroppen.

Hepar: lever.

Hepatitis: leverbetændelse.
Hernia: brok (hernia inguinalis, lyskebrok).
Hiv: (forkortelse for humant immundefekt virus) virus, der fremkalder aids.
Homogen: jævn, ensartet.
Humerus: overarmsknogle.
Hyperglykæmi: forhøjet blodsukkerværdi.
Hypertension: for højt blodtryk.
Hypoglykæmi: abnormt lavt blodsukker.
Hæmatemese: opkastning af blod.
Hæmatom: blodansamling.
Hæmaturi: blod i urinen.
Hæmofili: blødersygdom.
Hæmoglobin: (forkortes Hb) farvestoffet i de røde blodlegemer.
Hæmolyse: nedbrydning af de røde blodlegemer.

Hæmoptyse: blodigt opspyt, ophostning af blod fra lunger/ luftveje.
Hæmoragi: blødning.
Hæmostase: blodstandsning.

Icterus: gulsot.
Ileum: den sidste del af tyndtarmen.
Ileus: tarmslyng.
Infarkt: vævsdød pga. stærkt nedsat eller ophørt blodcirkulation.
Inflammation: betændelsesreaktion karakteriseret ved rødme, varme, smerter og hævelse.
Inguen: lysken.
Inkontinens: manglende evne til at holde på udskillelser.
Insufficiens: utilstrækkelighed.
Iris: regnbuehinden, den farvede hinde i øjet.
Iskias: smerter i bagsiden af låret, oftest pga. påvirkning af iskiasnerven.
Iskæmi: iltmangel pga. nedsat blodforsyning.

Jenunum: den midterste del af tyndtarmen.

Katarakt: grå stær. Øjensygdom med uklar linse.
Kaverne: hulrum (ofte i lungen).
Kavitet: hulrum.
Koagulation: blodets størkning.
KOL: kronisk obstruktiv lungesygdom.
Konkrement: stendannelse, udfældning af salte.
Komplikation: tilstødelse af nye symptomer eller sygdomme.
Koronararterie: kranspulsåre, som forsyner hjertemusklen med ilt.
Kumulation: ophobning.
Kyfose: pukkeldannelse.

Labium: læbe.
Langerhanske øer: områder af bugspytkirtlen, hvor insulin produceres.
Laparotomi: kikkertundersøgelse af bughulen.
Latent: skjult.
Lateralt: vedr. siden.
Laksantia: afføringsmiddel.
Lens: øjets linse.
Letal: dødelig.
Leukocyt: hvidt blodlegeme.
Leukæmi: blodkræft med forandringer i de hvide blodlegemer.
Lien: milten.
Lingua: tunge.
Lipom: godartet fedtsvulst.
Liquor: væske.
Lumbalpunktur: udtagning af hjerne-/rygmarvsvæske til undersøgelse ved at stikke en kanyle ind mellem to lumbalhvirvler.

M
Makroskopisk: som kan ses med det blotte øje.
Malign: ondartet.
Mamma: brystkirtel.
Mammografi: røntgenundersøgelse af brystet.
Mandibula: underkæbe.
Manus: hånd.
Mediastinum: brystskillevæggen, hulrummet i brystkassen.
Medulla: marv.
Medulla spinalis: rygmarven.
Medulla oblongata: den forlængede marv ved det nederste af hjernestammen.
Melæna: blodtilblandet afføring.
Menarche: den første menstruation.
Meninges: hjerne-/rygmarvshinder.
Meningitis: hjernehindebetændelse.
Metabolisme: stofskifte, omsætning af næringsstoffer.
Metastase: dattersvulst, spredning af cancerceller til andre organer enten via blod, lymfe eller indvækst.
Miktion: vandladning.
Mitralklap: klappen imellem venstre for- og hjertekammer i hjertet.
Mors: død.
Mukøs: slimet.

Naevus: modermærke.
Nausea: kvalme, søsyge.
Nefrektomi: fjernelse af en nyre ved hjælp af operation.
Nefritis: nyrebetændelse.
Nekrose: vævsdød.
Neuralgi: nervesmerter.
Neuritis: nervebetændelse.
Nocte: om natten.
Nystagmus: rykvise øjenbevægelser.

Obstipation: forstoppelse.
Oculus: øjet.
Oesophagus: spiserør.
Os: knogle (udtales med kort o).
Os: mund (udtales med langt o).
Os sacrum: korsbenet.
Osteoporose: knogleskørhed, afkalkning af knoglerne.
Ostitis: betændelsesproces i knoglevæv.

Palpere: undersøge ved beføling.
Pancreas: bugspytkirtel.
Pancreatitis: betændelsestilstand i bugspytkirtlen.

Paralyse: fuldstændig lammelse.
Paraplegi: fuldstændig lammelse af begge arme eller ben.
Parenteral: uden om fordøjelseskanalen.

Parese: ufuldstændig lammelse af musklerne.
Patella: knæskal.
Patogen: sygdomsfremkaldende.
Patologi: læren om sygdomme.
Pectus: bryst, brystkasse.
Pelvis: bækken.
Perforation: bristning.
Pericarditis: betændelse i hjertesækken.
Perineum: mellemkødet.
Periost: benhinde.
Peristaltik: sammentrækning af muskulaturen i rørformede hulorganer, f.eks. tarme og urinledere; presser indholdet videre.
Peritoneum: bughinden.
Peritonitis: betændelse i bughinden.
Perniciøs anæmi: blodmangel, som skyldes mangel på B12- vitamin.
Pes: fod.
Placenta: moderkage.
Pleura: lungehinde.
Pleuritis: lungehindebetændelse.
Pneumoni: lungebetændelse.
Pneumothorax: luftansamling imellem lungehinderne.
Podagra: anfald af urinsyregigt i storetåen.
Pons: hjernebroen, område i hjernestammen, der forbinder de to lillehjernehalvdele.
Post: efter.
Profylakse: forebyggelse.

Prognose: udsigt til videre forløb af sygdommen.
Progredierende: fremadskridende.
Prostata: blærehalskirtel.
Protese: kunstigt lem.

Psykofarmaka: fællesbetegnelse for lægemidler til behandling af psykiatriske lidelser.
Psykosomatisk lidelse: lidelse, der viser sig fysisk, men har psykiske årsager.

Pulmones: lunger
Purulent: pustilblandet.
Pus: materie.
Pyelonephritis: infektion i nyrevæv og nyrebækken.

Radiografi: undersøgelse med røntgen.
Radius: spoleben.
Recidiv: tilbagefald.
Recipe: (forkortes rp.) medicinordination: tag (et præparat).
Rectum: endetarm.
Ren: nyre.

Reposition: reponering, genanbringelse på rette plads (om knogle ved knoglebrud).
Residual: overskydende, anvendt som forstavelse (f.eks. residualurin).
Resistens: modstandsdygtighed.
Retina: nethinden.
Reumatoid artrit: (forkortes R.A.) leddegigt.
Rigiditet: stivhed, øget muskeltonus.
Rigor mortis: stivhed (ved død).
rtg.: forkortelse for røntgen.

Saliva: spyt.
Salpingitis: æggelederbetændelse.
Sclera: senehinden i øjet.
Seponere: ophøre med (medicinordination).
Sepsis: blodforgiftning.
Septum: skillevæg.
Septum nasi: skillevæg i næsen.
Sequelae: (forkortes seq.) følger efter (fx sygdom)
Serum: blodvæske.
Sinus: hulrum, fordybning eller krumning.
Somatisk: fysisk, legemlig.
Somnolens: svækket bevidsthedsniveau, dyb søvn.
Sphincter: lukkemuskel.
Splenomegalia: forstørret milt.
Stase: standsning, væskeophobning.
Stenosis: forsnævring.
Sternum: brystbenet
Stridor: piben, hvæsen (åndedræt).
Striktur: forsnævring i hulorgan, f.eks. urinrør og tarme.
Struma: forstørrelse af skjoldbruskkirtlen.
Subcutis: underhud.
Subfebril: let febril, dvs. med en temperatur mellem 37,5°C og 38°C.
Superior: øvre.

Symfyse: leddet hvor kønsbenet samles.
Syndrom: samling af symptomer, som tilsammen udgør et bestemt sygdomsbillede.
Synkope: besvimelsestilfælde pga. nedsat blodtilførsel til hjernen.
Systole: hjertets sammentrækning (modsat diastole).

Takykardi: for høj puls, dvs. over 100 slag/minut hos voksne.
Takypnø: hurtigere vejrtrækning end normalt (hyperventilation).
Tetanus: stivkrampe.
Thorax: brystkasse.
Thymus: brisselen, (kirtel i brystet). Tibia: skinnebenet.
Tonsil: mandel.

Trachea: luftrør.
Tremor: rysten, skælven.
Trendelenburgs leje: lejring, hvor benene er lejret højere end hovedet. Anvendes ved kredsløbsshock.

Trikuspidalklap: hjerteklap mellem højre for- og hjertekammer.
Trombe: blodprop.
Trombose: dannelse af trombe (blodprop).

Truncus: krop.
Tumor: svulst.
Turgor: væskespænding i væv.
Tussis: hoste.

Ulcus: sår.
Ulna: albuebenet.
Umbilicus: navlen.
Ureter: urinleder.
Urethra: urinrøret.
Urticaria: nældefeber.
Uræmi: ophobning af affaldsstoffer i kroppen pga. dårlig nyrefunktion.
Uterus: livmoder.
Uvula: drøbelen.

Vagina: skeden.
Varice: åreknude, udvidelse af overfladisk vene.
Ventrikel: 1. mavesæk. 2. hulrum i hjernen. 3. hjertekammer.
Vertebra: ryghvirvel.
Vesica biliaris: galdeblæren.
Vesica urinaria: urinblæren.
Vespere: (forkortes vesp.) medicinordination: til aften. Virulens: smittefarlighed.
Viskositet: betegnelse for en væskes sejhed. Vomitus: opkastning.
Vulnus: sår som følge af mekanisk beskadigelse.

Ætiologi: en sygdoms årsager.

Ødem: hævelse, ophobning af væske i underhuden, i rummet imellem vævscellerne.
Øsofagus: spiserør.

Puuuuhaaaa... Hvis du er kommet så langt i dette oplæg kan du tage dig en velfortjent pause. Godt gået!

Jeg kan ikke understrege nok hvor meget det hjalp mig at være bare lidt god til de latinske betegnelser. Uden at kunne pege lige præcist hvor det er det hjælper, så giver det om ikke andet en kæmpe succesoplevelse når du har lært de første 100 ord.

Om du begynder at øve dig allerede nu, eller venter til flere måneder inde i studiet, er ikke skelsættende for din fremtidige karriere - du bliver fremragende uanset hvornår du begynder.

Så nu er der ikke andet at sige end; god fornøjelse og held og lykke fremover!