Medicinstuderende job

Som medicinstuderende er vi, når det kommer til studierelevante jobs, særligt privilegeret. Der findes mange forskellige jobmuligheder for medicinstuderende, og dette indlæg har til formål at oplyse om disse muligheder. Vi vil kombinere fakta med medicinstuderendes egne erfaringer, for at give et mere nuanceret billede af hvad de forskellige jobs indebærer. Forhåbentlig vil det give en bedre idé, om de muligheder man har som studerende, hvad det kræver, og hvordan man får jobbet.

Vi vil i dette indlæg komme ind på følgende jobs til medicinstuderende på bacheloren og kandidaten:

 



 Bachelor:

  • SPV – vagt (FADL-vagt)
  • Assistent i lægepraksis
  • Job hospitalsafdeling
  • Universitetsjob


    Kandidat:

    • Universitetsjob
    • Lægevikar

     

     Oversigt over de forskellige jobmuligheder (NB: For at se tabel på telefon, hold telefonen horisontalt):

     

    SPV (FADL-vagt) Job lægepraksis Job hospitalsafdeling Universitetsjob Lægevikar

    Krav

    SPV-kursus (1,5 måneder)

    Enkelte kræver SPV-kursus, ellers ingen

    Oplæring/SPV-kursus Afhænger af type Gennemført 8. semester

    Løn (kr./time)

    152 + tillæg

    152 - 200

    152 + tillæg + 200 177 + tillæg

    Opgaver

    Pleje + omsorg

    Undersøgelser + sekretærarbejde

    Afhængig af afdeling Afhængig af type, ofte undervisning Lægeopgaver

    Arbejdstider

    Melder sig ledig til 8 el. 12 timers vagter (dag, aften eller nat)

    Forpligtende arbejdstider. Ofte 8 timers dagvagter.

    Forpligtende arbejdstider, som er afhængig af afdeling, typisk 8 timers vagter Afhængig af type, men tit arbejde i perioder Ofte 8 timers vagter som fast vikar

    Fordele

    Fleksibelt arbejde

    Kendskab til sygeplejeopgaver

    Lærer at færdes på hospitalet

    Knytte teori til praksis

    Kommunikation

    Kendskab til sundhedssektoren

    Rolig arbejdsplads

    Kommunikation

    Viden om medicin

    Samme som SPV, men afhænger af afdeling

    Styrke formidlingsevner

    Arbejde i dagtimer, dermed tid til fritidsaktiviteter

    Øve kommunikation i realistisk setting

    Naturlig tilgang til afdelinger og undersøgelser

    Vænner sig til ansvaret i lægelivet

    Foran når man kommer til KBU

    Ulemper

    Opgaver såsom bleskift

    Risiko for fast vagt ved ubehagelig patient

    Til tider nødevendigt at droppe studieaktiviteter pga. arbejde

    Samme som SPV, men afhænger af afdeling "Løst" arbejde som kommer i perioder

    Arbejde kan være lavpraktisk og repeterende

    Samme arbejde som KBU, så man kommer til at opleve det alligevel

    Stå i situationer man ikke føler sig klædt på til

    Kan ikke altid selv bestemme hvornår man har vagter

     

    SPV – Vagt (FADL-Vagt)

     

    Et af de mest populære studierelevante jobs for medicinstuderende er sygeplejevikar (SPV) også kaldet FADL-vagt. Mange medicinstuderende arbejder som sygeplejevikar ved siden af studiet, fordi det er et studierelevant arbejde med gode arbejdsvilkår og god løn.

    Arbejdsopgaverne som sygeplejevikar kan være meget forskellige, da man som sygeplejevikar kan tage vagter på forskellige hospitalsafdelinger og i psykiatrien. Arbejdet kan indebære fast vagt ved en eller to patienter eller som gangvagt, hvor man hjælper til på afdelinger med ekstra behov. Arbejdsopgaverne indebærer observation, omsorg og pleje af patienter. 

    Man vil være ansat i den region man er tilknyttet, hvor man selv kan melde ud, hvilke dage man har mulighed for at arbejde. Dette gør jobbet fleksibelt og egnet til et studie, hvor arbejdsbyrden igennem studiet kan være meget varierende.

    FADL (Forening af Danske Lægestuderende) står for at forhandle overenskomster for medicinstuderende, hvilket giver medicinstuderende rigtig gode løn og arbejdsforhold. FADL spiller en vigtig rolle og hjælper til, at vi kan have det godt som medicinstuderende. Vi vil gerne gøre det mere attraktivt at være medlem af FADL, og du får derfor 10% rabat på alle vores produkter som medlem.   

    Grundlønen som sygeplejevikar er cirka 152 kr. i timen med yderligere tillæg til aften og weekendvagter. Hvis du vil vide mere om lønninger og tillæg for medicinstuderende i Region Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland og Slagelse så klik her. For lønninger og tillæg for medicinstuderende i Region Hovedstaden og Region Sjælland klik her.

    Jobbet som sygplejevikar er et særdeles studierelevant arbejde af flere grunde:

    • Først og fremmest bliver man bekendt med afdelingernes opbygning. Man lærer at finde rundt på gangene, stuerne og hospitalet generelt, som kan være en større udfordring end man umiddelbart skulle tro.  

    • Man lærer at indgå i miljøet og om; lægers, sygeplejerskers, sosu assistenters, portørers, vikarers og rengøringspersonalets opgaver og det indbyrdes forhold imellem de forskellige faggrupper.. 
       
    • Får et særligt godt kendskab til sygeplejerskernes arbejdsopgaver. Man lærer om sygeplejerskernes frustrationer; hvordan en tidsplan let kan skride når man arbejder med mennesker, at nogle opgaver kan være næsten umulige med besværlige patienter osv. 

    • Forbedrer sine kommunikative færdigheder, og bliver bedre til at snakke med ældre og syge mennesker.

    • Bliver bedre til at vise omsorg. Særligt som fast vagt lærer man at vise omsorg og opbygge et forhold til den person man sidder hos. Man får erfaring med vigtigheden af omsorg for patientens helbred, og hvilke bekymringer der går igen hos mange patienter. 


    Hvordan bliver man SPV-vagt?

    For medicinstuderende kræver det et SPV-kursus, før man kan tage vagter som sygeplejevikar. SPV-kurserne tilbydes i Jylland og på Fyn af de forskellige regioner, mens FADL står for uddannelse af sygeplejevikarer i København. Nedenunder finder du links til de forskellige udbyders tilmeldingssider.

     
    Kurset indeholder 63 timer fordelt på 16 moduler, heraf et eksamensmodul og et følgevagtsmodul (8 timer). Det strækker sig over 1,5 måneder, og der er mødepligt til alle modulerne. Der er både kurser i for- og efterår.

    På kurset bliver man undervist i basal sygepleje, hvor man lærer om; patientkommunikation, korrekte flytteteknikker, god hygiejne og at håndtere forskellige patienttyper.


    Hvad siger en medicinstuderende om jobbet?

     Andreas, bachelorstuderende medicin AAU, fortæller om sit studiejob som sygeplejevikar (SPV) og assistent i en lægepraksis.

     

    Hvad har du af studierelevant arbejde?
    Jeg har to forskellige studiejobs, der begge er indenfor sundhedsvæsenet. Det ene er i en lægepraksis, men det andet er på hospitalet som sygeplejevikar/FADL-vagt.


    Var det hårdt at tage SPV-kurset ved siden af studiet?
    Personligt synes jeg ikke det var hårdt at tage kurset ved siden af mit studie, da jeg var midt i en projektperiode, der kræver mindre end hvis det havde været midt i et modul. Det der nok kan karakteriseres som værende hårdt ved at tage kurset er, at der skal bruges en del tid om aften og nogle weekender på kursusgang. Dette fyldte dog ikke så meget, men er en overvejelse værd.


    Hvilke arbejdsopgaver har man som sygeplejevikar, og hvordan er en normal vagt?
    Altså det kommer først og fremmest an på om man er fast- eller gangvagt.

    Som gangvagt sidder du ikke blot ved én eller to personer en hel vagt, men går rundt på gangen og hjælper sygeplejersker i sygepleje-delen af deres job. Det inkludere både bleskift, tømme kateterposer, hente mad til dem, der ikke selv kan hente, hjælpe med at spise. Derudover kan man selvfølgelig også hjælpe med at fylde skabe og diverse beholdninger. Sidst men ikke mindst hjælper man med at tage alle de klokker, der ringer.

    Som fast vagt vil man som navnet antyder sidde fast ved en til to patienter i løbet af en hel vagt. Patienttyperne kan variere meget, det kan enten være, at man ikke laver så meget i løbet af en vagt, eller man er på hele tiden fordi en patient kan være sengeflygtig eller vil rive diverse slanger ud, hvilket man skal forhindre på bedste vis.


    Hvordan er en fast vagt i forhold til en gangvagt, og hvad kan du personligt bedst lide? Hvorfor?
    Fast vagt kan være mere afslappende end en gangvagt, da man jo sidder ved en patient i 8 timer. Det skal dog også siges, at det kan være meget anstrengende, hvis en patient skal aktiveres hele tiden eller river i sine slanger .

    Jeg kan ikke helt beslutte mig, hvad jeg bedst kan lide af fast- eller gangvagt, da en gangvagt oftest går hurtigt, da man laver noget hele tiden eller om det er fast vagt, da man her kan få noget for hånden af læsning og diverse andre ting.


    Hvilke fordele og ulemper er det ved at være sygeplejevikar?
    En af de helt store fordele som jeg ser det er, at du lærer, hvilke kår og opgaver sygeplejerskerne står med nogle gang og derfor i dit virke som læge vil have en bedre forståelse af det.

    Jeg ser det også som en stor fordel, at man ser mange forskellige patienttyper på de forskellige afdelinger, og får oplevelser som man ikke kan læse om i bøger, som f.eks. dødsfald.

    En helt klar ulempe som jeg ser det kan være nogle af de bleer der skal tømmes og de situationer man til tider kan komme til at stå i.

    En klar fordel er også fleksibiliteten ved dette arbejde, da man i travle perioder blot kan lade være med at tage vagter, og derfor tage sig af andre ting, og stadig have et job.


    I forhold til dit job i en almen praksis, gjorde du så noget specielt for at få denne stilling?
    Min egen vej til en praksis var lidt speciel, da jeg kendte en sygeplejerske, der sagde de kom til at mangle i den praksis hvor hun arbejdede, hvorfor jeg søgte en stilling her. Jeg fik at vide, at de nok først kunne bruge mig om en tre måneders tid, hvorfor jeg ventede. Efter ca. to måneder får jeg tilbudt en stilling, over sms, fra konen, der er læge i en anden praksis, til den lægepraksis jeg ansøgte ved. Jeg fik altså en stilling et helt andet sted end hvor jeg søgte.

    Jeg gjorde egentlig ikke andet end at søge uden at have nogen relevant erfaring først.


    Hvad laver man som medicinstuderende i en almen praksis?
    Jeg laver flere ting som studerende i sådan en praksis. Mine primære arbejdsopgaver består i at tage blodprøver, EKG’er, urin-stix og så hjælpe til med administrative opgaver og tage telefonen. Mine arbejdsopgaver strækker sig dog længere end disse. Jeg skal f.eks. også tage sting ud, lave øreskyl, fylde lidt op - dog sjældent -, CRP (hvis lægen gerne have dette), hæmoglobin og leukocyttal, dyrke og sende urin.

    Udover dette skal jeg også skrive journal omkring den information jeg nogle gange får fra patienten, så her er der mulighed for lidt øvelse i det.


    Hvor lang tid arbejder du ad gangen og hvor mange gange om ugen møder du?
    I den praksis jeg arbejder er det heldags, dvs. fra 08-15:30, hvilket jeg er meget tilfreds med, da jeg så bruger en hel dag på at være der, nu hvor jeg er taget afsted. Det at det er heldags gør også, at lægehuset kun skal bruge to studerende om ugen en onsdag og en fredag, som vi er 4 studerende til at dække. Det betyder altså jeg har omkring 2-3 vagter pr. måned.


    Hvilke fordele og ulemper er der ved at have job i en almen praksis?
    En stor fordel ved at arbejde i praksis er at man oplever, hvordan denne del af sundhedssektoren fungerer, og hvordan der her er mange patienter der ikke er lige så syge, som dem på hospitalet.

    Derudover er der også et helt andet tempo i en praksis som er mere stille og roligt end hospitalet er, hvilket gør at man kan tulle mere rundt og se og snakke med sine kollegaer.

    I en praksis er der også mulighed for at man i højere grad kan konsultere med en læge sammenlignet med hospitalet.

    En ulempe ved at arbejde i en praksis er at man skal have det til at gå op med skolegangen, da man hurtigt kan komme til at misse forelæsninger eller anden undervisning.


    Er du mest tilfreds med jobbet i den almen praksis eller som sygeplejevikar?
    Jeg vil sige det kommer an på hvordan man ser på det.

    Lønmæssigt vil jeg sige, at arbejdet som vikar er det mest tilfredsstillende, da der er virkelig gode lønninger og forhold.

    Arbejdsmæssigt vil jeg klart sige en praksis, da man her ofte ser de sammen patienter flere gange, har de samme kollegaer, der for mig er vigtigt, da man lettere kan få opbygget et bedre arbejdsmiljø på den måde, hvor man altid kan føle sig tryg.


    Er der tid til studiet med et studierelevant arbejde ved siden af?
    Absolut, men nu er jeg også en af dem der kører med 110 i timen. Nogen vil mene, at det kan være meget med begge jobs, studie og frivilligt arbejde, men for mig ser jeg det kun positivt at have noget at give sig til. Jeg har måske ikke lige så mange fridage som andre, men til gengæld et stort netværk. Selvom jeg kører med meget på samme tid er der også mulighed for at have fri og se vennerne, drikke nogle øl og feste. Det hele kræver blot at man prioriterer sin tid og planlægger, hvornår der er studie, fritid og arbejde.


    Er der andet du føler, der ville være rart at vide som ny studerende?
    Hvis man vælger at skal have studierelevant arbejde så skal du reflektere over, hvilken arbejdstype du godt kan lide. Er du til et mere afslappet job, hvor du kender og har et godt forhold personale og nogle af patienterne. Eller er du mere ligeglad med at have dette og godt kunne tænke dig at se og pleje de syge patienter.

    Job i lægepraksis


    Et andet studierelevant arbejde, som mange medicinstuderende får under studiet, er et deltidsjob i en almen praksis. 


    Arbejdsopgaverne i almen praksis kan være meget forskellig fra sted til sted. Typisk indebærer en stor del af jobbet sekretærarbejde, men kan også indebære undersøgelser som blodsukkermåling, halspodning, urinstix og EKG.

    Oftest bliver man oplært i undersøgelsesteknikker i den pågældende praksis, og man kan med tiden få lov til også at lave mere invasive undersøgelser og behandlinger bla. vaccinationer og blodprøver.

    Som assistent i almen praksis arbejder man typisk 1-2 gange om ugen, og for det meste 7-8 timer pr. gang, men det afhænger af den enkelte praksis.
    Mange skal sammen med andre medicinstuderende og i samarbejde med arbejdsgiver få en vagtplan til at gå op. Der er således mulighed for at tage flere vagter eller få afsat vagter, hvis forholdene tillader det. 

    Lønnen ligger fra 150 - 200 kr. i timen, alt afhængig af den enkelte praksis. Lønnen er ofte afhængig af hvor denne praksis er placeret. 

    Jobbet som assistent i lægepraksis er et studierelevant arbejde af disse grunde:

    • Man lærer opbygningen af en praksis 

    • Får kendskab til mange undersøgelser og får en bedre forståelse for hvordan resultaterne skal bruges rent klinisk. 

    • Forbedrer sine kommunikative færdigheder, og bliver bedre til at snakke med ældre og syge mennesker.

    • Forstår patienternes vej igennem sundhedssystemet og bliver bedre til at skelne mellem meget syge og mindre syge patienter. 

    • Arbejder tæt sammen med erfarne sundhedspersoner, som har en masse viden og færdigheder.

    • Kan koble sygdomme og viden fra bøgerne sammen med praktiske oplevelser



    Hvad siger en medicinstuderende om jobbet i almen praksis?

    Peremisan, bachelorstuderende medicin AAU, fortæller om studiejob i almen praksis og om medicinerkorpset.


    Hvad har du af studierelevant arbejde?
    Jeg arbejder i en lægepraksis, derudover er jeg ansat ved klinisk biokemisk afdeling på universitetshospitalet, hvor jeg er en del af deres medicinerkorps.

    I forhold til dit job i en almen praksis, gjorde du så noget specielt for at få denne stilling?
    Jeg fik gennem en anden medicinstuderende information om, at hans arbejdsplads søgte en medicinstuderende, så jeg gik hen til lægepraksissen og afleverede en ansøgning. Nogle dage efter blev jeg kaldt ind og kom til samtale.

    Hvad laver man som medicinstuderende i en almen praksis?
    Det er forskelligt fra praksis til praksis, hvilke opgaver man har. Ude i den almene praksis, jeg arbejder i, har jeg mange forskellige opgaver. Jeg laver primært en masse undersøgelser på patienterne. Disse undersøgelser er:

    • Blodprøvetagning – herunder ABX (en blodprøve der kan fortælle om infektionstal og hvideblodlegemer)
    • Test for urinvejsinfektion og urindyrkning
    • EKG
    • Negleskrab
    • Halspodninger
    • Graviditetstest
    • Chlamydiatest
    • Udlevering af pusteprøve til test i mod helicabactor i mavesækken
    • Udlevering af testkit til undersøgelse af fæces

    Derudover har jeg også nogle sekretær-opgaver. Disse består af:

    • Sidde i skranken og tage imod patienter
    • Tidsbestilling
    • Medicinbestilling til patienter
      • Godkendelse af receptanmodninger
    • Gennemgang af epikriser
    • Skrive dagsbånd
    • Sørge for indkøb af dagligvarer
    • Opfyldning og oprydning

    Derudover får vi også lov til at udføre P-pille kontroller, vacciner og øreskyl på patienter.  

    Hvor lang tid arbejder du ad gangen og hvor mange gange om ugen møder du?
    Jeg arbejder 8 timer om ugen. Disse 8 timer tager jeg enten på en dag fra 8-16 ellers så fordeler jeg dem på 2 dage, hvor vagterne så bliver enten fra 8-12 eller 12-16.  Vagterne er kun i hverdagene, da praksissen har lukket i weekenderne.

    Fordelingen af vagter foregår ved at man skriver sig på de dage, man ønsker at arbejde, og så får man tilgivet nogle vagter.

    Hvilke fordele og ulemper er der ved at have job i en almen praksis?
    Jeg synes der er en del fordele ved at have job i en almen praksis. For det første får man lov til at opleve, hvordan arbejdsdagen er på en almen praksis. Her får man et godt indblik i, hvilke opgaver den praktiserende læge har.  Derudover får jeg en masse patientkontakt, hvor jeg får mulighed for at træne mine kommunikationsfærdigheder.

    Når man er i gang med at lave nogle af undersøgelserne f.eks. en ABX-blodprøve, så får man også lov til at se, hvilke resultater denne kommer med og hvad disse betyder. Herved får man viden om undersøgelsen og resultaterne.

    Når jeg foretager mine sekretæropgaver, så får jeg også en viden om den medicin patienterne får, da man ofte skal ind at undersøge og vide lidt om, hvad medicinen bruges til.

    Den eneste ulempe jeg ser ved at arbejde i en almen praksis er, at arbejdstiden er på samme tid med ens undervisningsdage. Men hvis man er villig for at misse et par forelæsninger, for at arbejde lidt, så er der intet problem i det.

    I forhold til dit job i medicinerkorpset, hvad kræver det så af uddannelse, og hvordan søger man stillingen?
    For at blive ansat i medicinerkorpset, skal man sende en ansøgning, når der åbnes op for ansøgningsrunderne. Jeg mener at der er 2-3 ansøgningsrunder pr år, alt efter hvor mange der stopper i medicinerkorpset. Når en ansøgningsrunde bliver åbent, så vil det blive slået op i de diverse facebookgrupper for de medicinstuderende i Aalborg.

    Når man bliver ansat i medicinerkorpset, skal man igennem en bootcamp, hvor man får undervisning i at tage blodprøver og andre vigtige elementer heri, såsom prøveglas, de forskellige blodprøver osv.

    Hvilke arbejdsopgaver har man som medicinstuderende i medicinerkorpset?
    I medicinerkorpset er man kun ansat til at tage blodprøver på de indlagte patienter. Man hjælper bioanalytikerne med at komme igennem deres morgenrunde. Hvis man er hurtig færdig med morgenrunden, så tager man blodprøver på de patienter, der kommer ned til ambulatoriet.

    I fremtiden skal vi også tage EKG på patienterne. Dette er lige blevet vedtaget, men jeg ved ikke, hvornår dette igangsættes.

    Hvor lang til arbejder du ad gangen og hvor tit møder du?
    Vagterne i medicinerkorpset er meget korte. De er kun 2 timer pr gang, hvor man møder klokken 7 og har fri klokken 9.

    Jeg stræber efter at have mellem 2-3 vagter om ugen – altså 4 til 6 timer. I medicinerkorpset kan man både få vagter i hverdagene og i weekenderne. Fordelingen af vagter foregår ved at man skriver sig på de dage, man ønsker at arbejde, og så får man tilgivet nogle vagter.

    Hvilke fordele og ulemper er der ved jobbet i medicinerkorpset?
    Jeg synes at arbejdstiden er en fordel ved jobbet. Jeg ser det som en fordel at arbejdstiden er om morgen fra 7-9. På denne måde kan man tage på arbejde inden ens forelæsninger, og derved vil arbejdet ikke påvirke ens skole. Derudover er det også en fordel at man kan få vagter i weekenderne.

    En anden fordel ved at være ude i medicinerkorpset er at man får lov til at få et glimt af, hvordan universitetshospitalet er bygget op.

    Nogle vil mene at den korte arbejdstid er en ulempe, da det er ærgerligt at møde på arbejde for kun to timer, men sådan ser jeg ikke på det.

    Er du mest tilfreds med jobbet i den almen praksis eller i medicinerkorpset?
    Jeg er mere tilfreds med jobbet ude i lægepraksissen, da jeg har mange flere arbejdsopgaver derude i forhold til medicinerkorpset. Jeg synes også at jeg lærer mere af at være ude i praksissen, da jeg bliver testet på mine kommunikationsfærdigheder samt får viden om resultaterne fra de forskellige undersøgelser jeg foretager.

    Er der tid til studiet med et studierelevant arbejde ved siden af?
    Jeg føler at jeg har fin tid til studiet selvom jeg arbejder 12-14 timer om ugen. Det kræver at man er lidt god til at koordinere sin tid. Da det ikke er muligt for mig at arbejde i praksissen i weekenderne, så bruger jeg ofte disse til at læse.

    Er der andet du føler, der ville være rart at vide som ny studerende?
    Da jeg selv startede på medicinstudiet, så vidste jeg ikke at bachelorstuderende kunne arbejde ude i sygehuset eller i lægepraksisser. Jeg havde heller ikke nogen ide om at man faktisk kunne dette allerede fra 1. semester.

     Arbejde på en hospitalsafdeling

    Det er også muligt at blive fastansat på en hospitalsafdeling.

    Det gælder blandt andet vikarer, som har gjort et godt stykke arbejde, hvor afdelingen har været glade for vikaren, som efterfølgende indgår en aftale eller får en fast ansættelse udenom vikarbureauet.

    At være ansat på en afdeling er mere forpligtende end at være vikar igennem vikarbureaet. Det kræver ofte at man tager flere vagter, og aftaler med afdelingssygeplejersken hvornår man har mulighed for at arbejde. 

    Arbejdsopgaverne varierer alt efter hvilken afdeling man er på. På mange afdelinger med sengeafsnit, vil arbejdsopgaverne være meget lignende de opgaver man har som sygeplejevikar, men man kan få mere ansvar og udvidede arbejdsopgaver, da man med tiden opbygger tillid til personalet, og kan blive oplært i andre opgaver. Nogle ambulatorier tager også gerne imod medicinstuderende til at undersøge eller hjælpe til med journaler og epikriser.

    Hvis man gerne vil arbejde på en hospitalsafdeling er det med at være opsøgende. Det er derfor en god idé at forhøre sig på diverse afdelinger under praktikforløb eller ved andet arbejde på hospitalet, om de har brug for en medicinstuderende. 


    Medicinerkorpset


    Medicinerkorpset, også kaldet stikkerkorpset, er en gruppe af medicinstuderende, som er ansat på biokemisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Som medicinstuderende i medicinerkorpset tager man vagter på biokemisk afdeling, hvor man hjælper med at tage blodprøver fra patienterne. 

    Det kræver et kursus for at blive oplært til at være en del af medicinerkorpset, som indebærer undervisning med efterfølgende prøvevagter/følgevagter. 

    Vagterne går fra 7-9, og mange studerende kan derfor få det til at passe fint ind i studielivet. 

    Det forventes at man tager mindst 4 vagter om måneden. 

    For at blive optaget i medicinerkorpset krævet det en ansøgning. Den motiverede ansøgningen sendes til den ansvarlige for uddannelse af nye medicinstuderende. For at vide hvornår de åbner for ansøgninger skal man holde øje med Facebookgrupper for de forskellige semestre på Aalborg universitet eller sin AAU-mail.  

    Jobbet som en del af medicinerkorpset er et godt studierelevant arbejde af disse grunde:

    • Man lærer at færdes på hospitalet

    • Får kendskab til sterilteknikker og bliver tryg ved at lave indgreb på patienter. 

    • Forbedrer sine kommunakative færdigheder og lærer at tale med syge og ældre mennesker

     

    Universitetsjob


    Universitetsjobs kan være en god måde at udvikle sine kommunikative færdigheder på. Derudover bliver man selv genopfrisket og skarpere i det pensum man allerede har været igennem.

    Universiteterne i Danmark tilbyder også en lang række jobs. Det der kendetegner mange universitetsjobs er at de kommer i perioder, og indebærer ofte undervisning af studerende på lavere semestre.

    Universitetsjobs er også kendt for at være godt lønnede. Man har typisk en timeløn omkring 200 kr. eller mere i timen. 

    Tutor og optagelse af nye studerende

    At være tutor for nye studerende er et af de universitetsjobs, som mange melder sig til,  der ikke er specifikt for medicinstuderende. Som tutor bidrager man til, at de nye studerende får en god og festlig studiestart. Mange finder selv glæde i at feste og hjælpe til under studiestart, og en stor del af tutorne arbejder derfor frivilligt.

    De frivillige tutorer møder op til de arrangerede arrangementer, og hjælper til hvor der er behov. De bruger derfor ikke meget tid på at planlægge. Tutorne er tilknyttet deres egen studiegruppe, som de vejleder.

    Vil man være mere engageret i de nye studerendes studiestart, kan man melde sig som planlægger/instruktør. Dette arbejde er mere tidskrævende, og man bliver derfor også betalt af universitetet. Et arbejde som instruktør er intenst i de første måneder af studiestarten, da man sammen skal have mange ting og begivenheder til at gå op. Man kan derfor blive nødt til at nedprioritere studiet i perioder, hvor der er ekstra meget aktivitet. Som instruktør og tutor opnår man et godt fællesskab med de andre tutorer og de nye studerende. Man lærer at planlægge og indgå i et team, for at få løst en opgave. Det er færdigheder man kan tage med sig videre til sine projekt- og studiegrupper. 

     

    På Aarhus og Syddansk Universitet skal man som kvote 2 ansøger til medicin igennem en optagelsesprøve. På dagen for optagelsesprøven har universiteterne brug for ekstra hjælp, og det er derfor muligt som studerende at tjene en ekstra skilling ved at hjælpe til på denne dag. 

     

    Underviser i kliniske færdigheder

    Det er også muligt at blive ansat af universiteterne til at undervise i kliniske færdigheder såsom; objektive undersøgelser, hjerte-lunge-redning, prøvetagninger osv. 

    Et job som underviser i kliniske færdigheder kræver, at man har noget klinisk erfaring. Det er derfor primært kandidatstuderende på medicin, der har mulighed for at tage disse jobs. Det er et relevant arbejde og attraktivt studiejob, da man selv bliver skarpere i undersøgelserne, og så er jobbet rigtig godt betalt. Lønnen ligger på + 200 kr. i timen, som både dækker undervisning og foreberedelse. 


    Andre universitetsjobs

    Udover de nævnte universitetsjobs findes der også andre stillinger på universitetet. Det gælder blandt andet et job som hjælper i nogle af universiteternes forskningsgrupper.
    Særligt forskning med meget laboratoriearbejde gør brug af medicinstuderende til at hjælpe med celledyrkning.

    Derudover er der på flere universiteter mentorordninger, hvor man hjælper studerende med spørgsmål og undervisning til det mere teoretiske og faglige. 

    Hvis man er interesseret i et universitetsjob, er det en god idé at holde øje med sin studiemail, og hvis det er muligt, acceptere at få jobopslag og arrangementopslag fra universitetet. Derudover er det altid en god idé at være opsøgende og spørge forelæsere og vejledere om jobmuligheder. 

     

     

     

     

     

    Hvad mener en bachelorstuderende om at have et universitetsjob?

    Marie, bachelorstuderende i medicin, svarer på spørgsmål om universitetsjobbet som underviser på AAU on Demand.


    Hvilke former for studierelevant arbejde har du?
    Jeg arbejder som studenterunderviser for AAU on Demand.

    Hvad er AAU on Demand?
    AAU on Demand er en undervisningsservice som universitetet tilbyder gymnasier. Hvilket vil sige at gymnasierne kan ”booke” undervisning igennem AAU on Demand. Som studenterunderviser melder man sig på et besøg, og så skal man ud og undervise, hvis gymnasiet vælger at booke det oplæg, man har valgt at lave. Man vælger selv, hvad man vil holde oplæg omkring, så længe det er studierelevant. Jeg har valgt at undervise i endokrinologi, andre fra medicin underviser i aktiv dødshjælp eller sexologi.

    Kræver det noget specielt at få et arbejde ved AAU on Demand?
    Det har jeg lidt svært ved at svare på. Men det er et helt klart plus at have tidligere undervisningserfaring, samt et godt fagligt grundlag.
    Men især tidligere undervisningserfaring er ikke et must, da der er opkvalificering i starten.

    Hvilke opgaver har du, som ansat ved AAU on Demand?
    Som studenterunderviser er det ens opgave at undervise. Der er to former for standartundervisning, som gymnasierne kan bestille fra AAU on Demand. Hvilket naturligvis indebærer, at man som underviser hos AAU on Demand skal kunne varetage begge former undervisning. Der er den klassiske klasseundervisning, hvor man har 1.5 time til at undervise i sit valgte emne, typisk underviser man tre klasser i løbet af dagen. Den anden form for undervisning er PBL-dage, her har man den samme klasse hele dagen. Ved begge former for undervisning opfordres der til at man inkorporerer aktiv elevdeltagelse og elevinddragelse, således det bliver en sjov dag for både eleverne og studenterunderviserne. Til PBL-dagene skal man inddrage PBL elementer, jeg har valgt at benytte mig af cases, på lidt samme måde som de bruges vores hverdag. Ligeledes skal man kunne tage med ud som vejleder for eleverne og som hjælper for den, som er underviser på PBL-dagen .

    Hvor ofte arbejder du, og er der meget forberedelse i forbindelse med jobbet?
    Da det er skolerne, der booker os, er der ikke noget klart svar på, hvor ofte man arbejder. Men typisk er der flere skoler i efterårssemesteret end i forårssemesteret, der booker. I dette forår har der ikke være særlig mange skoler, men sidste efterår var der en 6-7 skoler.

    I forhold til forberedelse er det forskellige fra besøg til besøg. Til PBL-dage har man 1 times betalt forberedelse, således kan man forberede sig med den makker, man har med på til PBL-dage, så der forventes det, at man har brugt (minimum) en time. Men ellers svinger forberedelsen, i starten bruger man naturligvis længere tid på forberedelse, fordi man skal lave sit oplæg, samt man skal øve det og blive tryg ved det. Når oplægget først er forberedt, afprøvet og justeret til, så vil forberedelsen primært være at brush up på det igen før næste oplæg. I starten er der 2 workshop dage, som fungerer både som opkvalificering af en selv, samt forberedelse til at gøre forberedelsen af ens oplæg nemmere.  

    Hvordan er lønforholdene?
    Lønforholdene er ret gode, synes jeg. Timelønnen er på omkring 200kr, og man får naturligvis løn for selve undervisningen, men også for den tid man bruge på transport med en fælles bus. Man får også løn for de to workshopdage, og i den forbindelse får man nogle timers løn for forberedelse til selve workshoppen og forberedelse af oplægget.

    Føler du, at jobbet gavner dine egne kompetencer og viden som medicinstuderende?
    Som medicinstuderende gavner det helt klart min viden indenfor det emne, jeg har valgt, man får en dybere forståelse for sit emne fordi man skal kunne forklare emnet. Samtidig gavner det også ens formidlingsevner i forhold til at kunne formidle fagligt stof til ikke medicinere. Men mere praktiske kompetencer giver det ikke som sådan.

    Hvilke fordele og ulemper er der ved jobbet?
    Fordelene er helt klart, at det er et meget ”løst” job, hvor man har noget kontrol over hvornår man arbejder, samt at man får lov at undervise i et emne, man brænder for. Ligeledes er det indenfor undervisningenstiden, hvilket jeg synes er en fordel, fordi jeg så stadig har mulighed for at deltage i mine fritidsinteresse. Det at det styrker ens formidlingsevner, anser jeg også som en virkelig stor fordel.

    Flere af fordelen kan dog godt ses som ulemper, blandet andet det at tiderne er meget løse, fx: hvis man gerne vil have en fast indtægt. Men jeg er glad for, at jeg har lidt kontrol over hvornår, jeg skal på arbejde. De ser helst, at man melder sig til alle besøg, da man er ikke garanteret at komme afsted på alle besøg, man melder sig til, da skolen selv vælger oplæggene. Ligeledes går man jo glip af noget undervisning, hvilket også er en ulempe/udfordring, men noget jeg egentlig har det helt fint med, og derfor ser jeg det som nævnt som en fordel.

    Er det et studiejob du ville anbefale andre medicinstuderende – og hvorfor?
    Ja helt klart, nu har jeg ikke haft jobbet så længe, men glæder mig til besøgene og at komme ud og undervise. Ligeledes får man de 2 workshop dage, som virkelig var givende ikke kun fagligt, men man lærte også en masse andre mennesker fra andre studier at kende, hvilket jeg synes var virkelig fedt.

    Er der andet du føler der ville være rart at vide eller værd at tænke over som medicinstuderende, hvad angår studierelevant arbejde?
    Tror en relevant tanke at have før man søger dette job, helt klart er hvorvidt man vil have kliniskerfaring eller om man vil have teoretisk og formidlingsrelateret erfaring.

    Lægevikar

     

     

     

     

     

     Efter 8. semester er det muligt at tage vagter som lægevikar. Lægevikar er uden tvivl det studiejob, som forbereder medicinstuderende bedst på det fremtidige arbejde og KBU-forløbet.
    Som lægevikar agerer man som forvagt med skarpt tilsyn af en erfaren læge, som i sidste ende har ansvaret for patientens behandling. Man modtager derfor sine egne patienter og bliver komfortabel med lægerollen på niveau med sine kollegaer. 

    Tidligere var det mere almindeligt at rive et halvt til et helt år ud af kalenderen, for at få arbejde som lægevikar, men i dag er der mange der tager et vikariat over en sommerferie. Andre vælger at få et vikariat på nedsat tid, så de har mulighed for at arbejde under studiet. Alle tre løsninger har sine klare fordele og ulemper. 

    Lønnen som lægevikar ligger på 177 kr./timen + tillæg. For at se de nøjagtige lønsatser for lægevikarer klik her.

     

    Hvad siger en medicinerstuderende om at være lægevikar?

     

    Simon, kandidatstuderende i medicin, kommer med gode råd og fortæller om sin erfaring som lægevikar.

     

     

    Hvilke former for studierelevant arbejde har du?
    Lige pt. er jeg underviser på SPV-kurset, underviser i KØ på bacheloren, underviser hos AAU on demand og arbejder som lægevikar i det ortopædkirurgiske spor i skadestuen i Thisted. Tidligere har jeg også været lægevikar i det ortopædkirurgiske spor i skadestuen i Aalborg/Hjørring, samt forskningsvikar på biokemisk afdeling.

     

    I forhold til dit arbejde som lægevikar; er det svært at blive lægevikar, og gjorde du noget specielt for at få jobbet?
    Hvis man opsøger det aktivt er det ikke specielt svært at blive lægevikar. Hvis man vil være lægevikar på en specifik afdeling skal der selvfølgelig være et åbent vikariat, men hvis man ikke er for kræsen, eller gerne vil arbejde i sommerferien er det bestemt muligt. Jeg gjorde ikke selv noget specielt i forhold til at få jobbet som lægevikar, andet end at jeg var aktiv og opsøgende mens jeg var på den specifikke afdeling. Så det med at vise sig lidt frem, og spørge ind til mulighederne imens man er på afdelingen, både i forhold til forskning og lægevikariat er aldrig skidt.

     

    Hvilke arbejdsopgaver har man som lægevikar, og hvordan kan en almindelig vagt for dig se ud?
    Typisk arbejder man som forvagt med lavpraktiske opgaver, eller nogle rutineprægede specifikke undersøgelser. Man kan enten godt arbejde i ambulatorie med undersøgelser, journaloptagelser og lign. Eller som forvagt hvor man tager imod patienter, som ankommer til den afdeling man er tilhørende på, og undersøger dem, og eventuelt behandler eller indlægger dem.

    En vagt for mig i det ortopædkirurgiske spor i skadestuen i både Aalborg, Hjørring eller Thisted foregår typisk i tæt sammenspil med tilknyttede sygeplejersker. I Aalborg/Hjørring er der ofte også mere end én forvagt i skadestuen, mens man i Thisted altid er alene med de ortopædkirurgiske patienter. Man har dog altid tilknyttet mere erfarne kollegaer i form af mellemvagt eller bagvagt som man kan ringe til for at stille spørgsmål eller bede om hjælp hos, så helt alene er man ikke. Typisk vil man skulle optage anamnese, undersøge og behandle mellem 4 og 35 patienter på en 25-timers vagt. Det kan være alt fra mange forstuvede ankler, fingre og håndled, til at sætte led eller brækkede knogler på plads, sikre at de får den rigtige gips på, sy flænger sammen, eller optage journal og indlægge patienterne og indstille dem til operation.

    Det er meget forskelligt om man har mulighed for at sove når man har nattevagt, og i så fald hvor meget, men nogle gange kan man være heldig.

     

    Hvor lang tid arbejder du ad gangen og hvor mange gange om ugen møder du?
    Det er meget forskelligt fra afdeling til afdeling. Både i skadestuen i Aalborg/Hjørring og Thisted er man normeret til omkring 12-12,5 time ugentligt. I Aalborg/Hjørring er vagterne i Studenterrullet så enten omkring 8 eller 16 timer, imens de i Thisted er 25 timers vagter. Det betyder selvfølgelig at man i Aalborg i gennemsnit har 1-2 vagter ugentligt, imens man i Thisted har én vagt hver anden uge.

    Det er meget forskelligt fra person til person hvad man foretrækker.

     

    Føler du, at der er tid til studiet ved siden af jobbet som lægevikar?
    Det er vigtigt at skildre imellem at være lægevikar på fuld tid imens man er på orlov og være lægevikar i et studenterrul ved siden af studiet.

    Hvis man er lægevikar imens man er på orlov, så er der ikke tid til studiet ved siden af arbejdet, men det er jo heller ikke meningen. ;-)

    Hvis man er lægevikar ved siden af studiet er det selvfølgelig en mere relevant problematik. Hvis man er den type studerende som skal have helt styr på alting i bøgerne, og kunne det hele på afdelingerne, så kan det være en udfordring. Man skal være realistisk omkring at det fylder i ens dagligdag, men det er bestemt ikke umuligt at få til at fungere med studiet og resten af ens liv. Man skal også huske at man får nogle faglige ting med som man ikke nødvendigvis får naturligt igennem uddannelsen.


    Hvilke fordele og ulemper er der ved at have job som lægevikar?

    Fordele:

    • Du får mulighed for at øve din patientkontakt i en realistisk setting.
    • Du får en mere naturlig tilgang til at være på afdelingerne og se og undersøge patienter under studiet.
    • Du vænner dig til ansvaret i lægelivet.
    • Du er foran når du kommer til KBU’en.
    • Du får en sund indtægt ved siden af SU’en.

    Ulemper:

    • Arbejdet kan ofte være lavpraktisk og repeterende.
    • Det er ofte det samme arbejde du kommer ud og skal lave som KBU-læge, så du kommer til at opleve det alligevel.
    • Det tager selvfølgelig noget tid ud af hverdagen (det er jo et arbejde) ;-)
    • Du kan komme til at stå i situationer du ikke føler dig klædt på til. Det vokser man af, men det kan også være rigtigt hårdt.
    • Man kan ikke altid selv bestemme hvornår man har vagterne, og der kan være den del arbejde i at bytte vagter hvis man har en del andre ting i sit liv man gerne vil.

     

    Har du nogle gode råd til andre medicinstuderende, som gerne vil være lægevikar eller overvejer at blive det?

    • Søg vikariat på afdelinger som du synes er interessante at være på.
    • Hvis der er en afdeling du gerne vil søge lægevikariat på, så husk at vise dig frem og vis interesse for et lægevikariat.
    • Beslut med dig selv om det er noget du gerne vil have ved siden af studiet, eller noget du vil tage orlov for.
    • Lad være med at tænke at det er noget man SKAL have imens man er under studiet. Som sagt er det den samme rolle du kommer ud og får senere, og du skal nok blive en god læge uden. Søg det hvis lysten er der for at prøve det af.

     

    Er der andet du føler der ville være rart at vide eller værd at tænke over som medicinstuderende, hvad angår studierelevant arbejde?

    • Lad være med at lade det gå dig på hvis du ikke får de første par jobs du søger, det kan være mange ting som afgør det. Søg igen hvis du stadig har lysten.
    • Vær realistisk omkring hvor meget arbejde fylder i din hverdag, så du er sikker på ikke at arbejde dig helt ned mentalt.
    • Husk at der i mange jobs, specielt som lægevikar, kan være en meget stejl læringskurve. Giv dig tid til at komme over den inden du beslutter om det arbejde er noget for dig.
    • Vær ærlig overfor dig selv om hvad du godt kan lide at lave. Det er ikke alle som trives i skadestuens stress, og det er ikke alle som nyder at undervise. Pas på med at søge jobs fordi de er ”populære”, men mærk i stedet efter om du vil være glad for dem.