Fremtidens sundhedsvæsen: Tendenser man bør kende som sundhedsperson

Sundhedsvæsnet er i dag en kompleks og hastigt udviklende sektor. På den ene side har der været en række medicinske gennembrud, som har ført til forbedret behandling og øget levetid for patienter. På den anden side er stigende omkostninger og mangel på personale fortsat store udfordringer.

De seneste år har COVID-19-pandemien også fremhævet behovet for fleksibilitet og tilpasningsevne i tilfælde af uventede kriser. Der er kommet øget fokus på digitale sundhedsteknologier samt en øget opmærksomhed på den offentlige sundhedsinfrastruktur og beredskab som følge af pandemien.

Som sundhedsperson er det vigtigt at forstå både de udfordringer, som sektoren står over for, og den nuværende tilstand inden for sundhedsvæsnet. Samtidig er det essentielt at holde sig opdateret på de nyeste tendenser, der har potentiale til at forbedre sundhedsplejen.
Vi vil i dette blogindlæg komme ind på følgende hurtigtvoksende felter:

• Telemedicin
• Artificial intelligence (AI) i sundhedsvæsnet
• Personlig medicin
• Virtual Reality i sundhedsvæsnet
• Bærbar teknologi

Telemedicin

Telemedicin er en måde at levere sundhedsydelser over lange distancer ved hjælp af teknologi. Det omfatter blandt andet video- eller telefonkonsultationer, elektroniske patientjournaler, overvågning af vitale tegn og fjernovervågning af patienter.

Telemedicin har fået større og større betydning i sundhedsvæsenet i de senere år, og især under COVID-19-pandemien har det hjulpet med at opretholde kontakten mellem læger og patienter og samtidig minimere risikoen for smitte.

Fordele

Telemedicin har en række fordele både for patienter og sundhedspersonale. For patienter kan telemedicin give nem adgang til sundhedsydelser, især for dem, der bor i afsides eller rurale områder. Patienter kan få medicinske konsultationer, diagnoser og behandling uden at skulle rejse lange afstande eller tage fri fra arbejde. Dette kan spare tid og penge for patienterne og samtidig reducere belastningen på sundhedsfaciliteterne.

Telemedicin kan også forbedre sundhedsresultaterne for patienter. Ved fjernovervågning og elektroniske patientjournaler kan sundhedspersonalet få realtidsdata om en patients sundhedstilstand, hvilket muliggør tidlig påvisning og indgriben i tilfælde af bekymringer. Dette kan føre til bedre håndtering af kroniske tilstande som diabetes eller hypertension og forbedrede samlede sundhedsresultater.

For sundhedspersonale kan telemedicin også have fordele. Det kan reducere den administrative byrde og tidsbegrænsninger forbundet med personlige konsultationer, så sundhedspersonale kan se flere patienter på en dag. Dette kan øge indtjeningen og reducere ventetiden for patienter.

Telemedicin kan også give muligheder for samarbejde og konsultation mellem sundhedspersonale, uanset hvor de befinder sig. Dette kan føre til forbedret patientpleje og -resultater samt øget vidensdeling og faglig udvikling for sundhedspersonale.

Eksempler

Video-konference: Platforme som Zoom, Skype og FaceTime tillader sundhedsydelser at afholde virtuelle konsultationer med patienter. Dette kan være særligt nyttigt til opfølgende aftaler eller for patienter, der har svært ved at rejse til en klinik.
Fjernovervågning: Kan indsamle data om en patients sundhedsstatus og sende det til sundhedsydelser i realtid. Det inkluderer enheder såsom blodtryksmålere, glukosemålere og fitness-trackere.
Mobile sundheds-apps: Mobile sundheds-apps kan give patienter adgang til en række sundhedsrelaterede værktøjer bla. til at bestille tider, se blodprøvesvar og vurdere symptomer. Nogle apps tillader også patienter at kommunikere med sundhedsydelser for virtuelle konsultationer.
Elektroniske patientjournaler: Elektroniske patientjournaler (EHRs) tillader sundhedsydelser at få adgang til og opdatere patientjournaler på afstand. Det inkluderer information om en patients medicinske historie, testresultater og recepter.
Virtual reality: Virtual reality-teknologi kan bruges til at simulere medicinske procedurer og give træning til sundhedsydelser. Det kan også bruges til at give patienter oplevelser, der kan hjælpe med smertehåndtering eller mentale sundhedstilstande.

Artificial Intelligence (AI) i sundhedsvæsnet

Kunstig intelligens (AI) dækker over teknologier, som kan udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens, fx læring, ræsonnement og problemløsning. I sundhedssektoren kan AI bruges til at analysere store mængder data, finde mønstre og forudsige patientresultater.

AI-systemer kan bearbejde enorme mængder medicinsk data, fx patientjournaler, medicinske billeder og genetisk information, og identificere tendenser og mønstre, som ikke er synlige for det menneskelige øje. Det kan derfor hjælpe sundhedsprofessionelle med at træffe mere informerede beslutninger om patientbehandling, forbedre nøjagtigheden af diagnoser og optimere behandlingsplaner.

AI-teknologier kan også hjælpe med at automatisere rutineopgaver, fx administrative opgaver eller dataindtastning. Det kan frigive sundhedspersonale til mere komplekse opgaver, som kræver menneskelig dømmekraft og ekspertise.

 Eksempler

Analyser: Avancerede algoritmer inden for kunstig intelligens kan anvendes til at analysere patientdata og forudsige sundhedsresultater. AI-teknologi kan for eksempel forudsige hvilke patienter, der er i risiko for at udvikle bestemte sygdomme eller tilstande, og identificere de bedste behandlingsplaner for disse patienter.

Robotteknologi: Inden for sundhedssektoren kan robotter benyttes til en række opgaver såsom kirurgi, overvågning af patienter og administration af medicin. Ved hjælp af AI-teknologi kan robotterne udføre opgaverne med større præcision og effektivitet.

Chatbots: Virtuelle assistenter, såsom chatbots og stemmeassistenter, kan hjælpe patienter med at booke aftaler, tilgå medicinsk information og besvare almindelige sundhedsspørgsmål.

Analysere billeder: Ved hjælp af AI-teknologi kan røntgenbilleder og MR-skanninger, analyseres for at diagnosticere tilstande og planlægge behandlinger.

Bærbare enheder: Bærbare enheder, som fitness-trackers og smartwatches, kan monitorere patienters helbred og levere data til sundhedspersonale.

Personlig medicin

Personlig medicin er en ny og innovativ tilgang til sundhedspleje, hvor man tager hensyn til individuelle forskelle i gener, miljø og livsstil, når man udvikler behandlingsplaner. Målet med præcisionsmedicin er at tilbyde mere skræddersyede og effektive behandlingsmuligheder baseret på de unikke karakteristika ved hver enkelt patient.

Traditionelt set har sundhedspleje været en "one-size-fits-all" tilgang, hvor samme behandling blev anvendt til alle patienter med en bestemt sygdom. Men i dag erkender man, at denne tilgang måske ikke er optimal for alle patienter, da både genetiske sammensætninger og miljøfaktorer kan påvirke, hvordan patienter reagerer på behandlinger.

Personlig medicin sigter mod at ændre denne tilgang ved at analysere en patients genetiske sammensætning, livsstil og miljøfaktorer for at udvikle en personlig behandlingsplan. Denne tilgang kan føre til bedre sundhedsresultater for patienter og hjælpe med at reducere sundhedsomkostninger ved at undgå unødvendige behandlinger og indgreb. Der bruges genetiske analyser til at identificere de specifikke årsager til sygdomme og tilstande, hvilket gør, at diagnoser kan stilles mere præcist, og behandlingen kan målrettes mere effektivt.
Ved at strømline diagnoser og behandlinger gøres sundhedsydelser mere effektive og hurtigere, hvilket resulterer i bedre resultater for patienten.

Desuden hjælper personlig medicin med at øge forståelsen af sygdomme, da det muliggør analyse af store mængder genetisk og anden data, hvilket kan føre til udviklingen af nye behandlinger

Eksempler

Farmakogenomik: Dette område kombinerer genetik og farmakologi for at skræddersy lægemiddelbehandling til den enkelte patient. Ved at analysere en patients genetiske profil kan man bestemme hvordan patienten vil reagere på en bestemt medicin og justere doseringer eller vælge alternative lægemidler derefter.

Companion diagnostics: Dette er tests, der er designet til at identificere patienter, der vil have størst gavn af en specifik behandling. For eksempel er visse kræftlægemidler kun effektive hos patienter med specifikke genetiske mutationer i deres tumorer. Companion diagnostics kan screene patienter for disse mutationer og sikre, at de får den mest passende behandling.

Genredigering: Med denne teknologi kan forskere lave præcise ændringer i en patients genetiske kode for at behandle eller forebygge sygdom. Et eksempel er CRISPR-Cas9, et genredigeringsværktøj, der kan målrette og klippe specifikke DNA-sekvenser. Dette har potentiale til at helbrede genetiske lidelser som for eksempel seglcelleanæmi og Huntingtons sygdom.

Flydende biopsier: Dette er blodprøver, der kan opdage cirkulerende tumorceller og DNA i blodbanen. De kan bruges til at overvåge udviklingen af kræft og identificere genetiske mutationer, der kan være årsag til væksten af tumorer. Denne information kan bruges til at udvikle personlige behandlingsplaner for kræftpatienter.

Stamcelleterapier: Stamceller har evnen til at differentiere sig til mange forskellige celletyper i kroppen og har derfor potentiale til at reparere eller erstatte beskadiget væv. Stamcelleterapier bliver udviklet til behandling af en lang række sygdomme, herunder diabetes, hjertesygdomme og Parkinsons sygdom.

Virtual reality (VR) i sundhedsvæsnet

Virtual reality (VR) kan anvendes inden for sundhedsvæsenet, hvor computer-genererede simulationer simulerer forskellige procedurer. Ved at bruge VR kan sundhedspersoner træne i en realistisk virtuel verden, hvor komplekse operationer kan øves i et sikkert og kontrolleret miljø før udførelsen på rigtige patienter. Derudover kan VR også bruges til at uddanne patienter ved at simulere medicinske tilstande og behandlingsmuligheder. Patienter kan med VR få en mere engagerende og interaktiv måde at forstå deres medicinske tilstande og behandlinger, hvilket kan føre til bedre beslutningstagning og forbedring af behandlingsforløbet. VR hjælpe med at reducere omkostningerne ved træning ved at eliminere behovet for dyrt udstyr og faciliteter. Desuden kan kommunikationen og samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle og patienter kan forbedres ved at sundhedsprofessionelle deler virtuelle oplevelser.

Eksempler

Smertelindring: Virtual Reality (VR) bliver brugt som en distraktionsmetode til patienter, der gennemgår smertefulde medicinske procedurer som eksempelvis sårbehandling eller injektioner. Teknologien muliggør, at patienter kan blive transporteret til en virtuel verden, som kan distrahere dem fra deres smerte.

Mental sundhed: VR bliver brugt som behandling for forskellige psykiske lidelser, såsom angst, PTSD og fobier. Eksponeringsterapi, hvor patienter gradvist udsættes for deres frygt i et kontrolleret miljø, kan effektivt udføres ved hjælp af VR-teknologi.

Træning: VR fungerer som et træningsværktøj for sundhedsfagfolk, som ønsker at øve sig på komplekse medicinske procedurer i et sikkert og kontrolleret miljø. 

Rehabilitering: VR bruges til rehabilitering og hjælper patienter med at genvinde mobilitet og funktionalitet efter skader eller sygdomme. Ved hjælp af VR kan patienter simulere bevægelser og øve øvelser, som kan hjælpe dem med at komme sig.

Fjernbehandling: VR kan også bruges til fjernbehandling af patienter, der ikke kan deltage i fysiske aftaler. Det kunne eksempelvis være patienter, der bor i landområder eller har mobilitetsproblemer. Sundhedsfagfolk kan bruge VR til at udføre konsultationer og vurderinger, hvilket øger tilgængeligheden og reducerer behovet for personlige besøg.

Bærbar teknologi

Bærbar teknologi, også kendt som wearables, henviser til elektroniske enheder, som man kan have på kroppen, fx i form af ure, armbånd, briller eller tøj. Disse enheder er udstyret med sensorer, processorer og kommunikationsmuligheder, som gør det muligt at indsamle data om brugeren og sende det videre til andre enheder eller systemer.

Inden for sundhedsvæsnet har wearables vist sig som et lovende redskab til overvågning og patientengagement. De muliggør kontinuerlig overvågning af vitale tegn, aktivitetsniveauer, søvnmønstre og giver patienter og læger indsigt i deres sundhedstilstand og adfærd. Derudover kan det integreres med andre teknologier, som fx kunstig intelligens og telemedicin, og på den måde muliggøre personlig og proaktiv sundhedspleje. For eksempel kan mobile enheder bruges til at opdage tidlige tegn på sygdom eller komplikationer, give besked til patienter og sundhedsudbydere og aktivere indgreb, før en tilstand forværres.

Eksempler

Smartwatches: Smartwatches er måske den mest almindelige form for bærbare teknologi. De kan spore en række sundhedsmæssige målinger, herunder puls, antal skridt og søvnkvalitet. Nogle smartwatches har også EKG-funktionalitet, som kan registrere uregelmæssig hjerteaktivitet og potentielt forebygge hjerteanfald.

Fitness trackers: Fitness trackers minder om smartwatches, idet de sporer fysisk aktivitet, men de har typisk færre funktioner. Nogle fitness trackers måler også søvnkvalitet og puls.

Medicinske alarmenheder: Medicinske alarmenheder bæres af personer med kroniske sygdomme eller handicap, der måske har brug for hjælp i tilfælde af en nødsituation. Disse enheder kan programmeres til at alarmere nødtjenester eller familiemedlemmer, hvis brugeren falder eller oplever en medicinsk nødsituation.

Blodsukkermålere: Personer med diabetes kan bruge bærbare blodsukkermålere til at spore deres blodsukkerniveauer i løbet af dagen. Nogle målere kan endda sende alarmer til en sundhedsudbyder, hvis brugerens blodsukkerniveauer bliver farligt høje eller lave.

Smart tøj: Smart tøj indeholder sensorer, der kan overvåge en række sundhedsmetrikker, herunder hjertefrekvens, åndedrætsfrekvens og kropstemperatur. Denne teknologi er stadig i sin spæde start, men den har potentiale til at revolutionere sundhedsplejen ved at tilbyde kontinuerlig, ikke-invasiv overvågning.

Wearable EKG-monitorer: Wearable EKG-monitorer er små enheder, der kan bæres på brystet for at overvåge hjerteaktivitet. De kan opdage arytmier og andre abnormaliteter, hvilket kan hjælpe med diagnose og behandling.

Smart briller: Dette er briller, der har en indbygget computerdisplay, kamera og mikrofon. De kan bruges af sundhedspersonale til at få adgang til patientoplysninger, registrere patientdata og kommunikere med andre sundhedspersonale. Smart briller kan også bruges til at give fjerntræning og support til sundhedspersonale.

Smart patches: Dette er små, klæbende patches, der kan bæres på huden for at overvåge forskellige sundhedstegn, såsom hydrationsniveauer, kropstemperatur og muskelaktivitet. Smart patches kan bruges til at følge fremskridt i fysisk terapi eller overvåge patienter med kroniske sygdomme.

Hjernbølge pandebånd: Dette er pandebånd, der bruger elektroencefalografi (EEG) teknologi til at måle hjerneaktivitet. De kan bruges til at overvåge patienter med neurologiske tilstande som epilepsi eller til at hjælpe mennesker med at håndtere stress og forbedre deres mentale sundhed.

Smart kontaktlinser: Dette er kontaktlinser, der har indbyggede sensorer til at overvåge glukoseniveauer i tårer, hvilket kan hjælpe personer med diabetes med at håndtere deres tilstand. Smarte kontaktlinser kan også bruges til at overvåge øjentrykket hos personer med grøn stær.

Bærbare ultralydsenheder: Dette er små, bærbare ultralydsenheder, der kan bæres på huden for at overvåge blodgennemstrømning og vævselasticitet. Bærbare ultralydsenheder kan også bruges til at overvåge organer.

Smart tatoveringer: Dette er midlertidige tatoveringer, der indeholder elektroniske sensorer til at overvåge blodsukkerniveauer eller hydrationsniveauer. Smart tatoveringer kan f. eks bruges til at overvåge atleter.

Konklusion

Udviklingen af teknologi indenfor sundhedsvidenskaben gør utroligt hurtigt og mange af disse nye teknologier bliver allerede brugt i dag. Et kendskab til nye teknologier må derfor tænkes at være fremtiden uanset hvor man ender som sundhedsperson og efteruddannelse og introduktion til nye arbejdsgange og teknologier bliver formentlig mere relevant end nogensinde før.