Studietips til medicinstuderende

 

YouTube
Nedenfor finder du YouTube-kanaler som vi har oplevet værende meget nyttige på studiet. Ved at klikke på kanal-navnet henvises du til en ny side. 

  • Ninja Nerd Science - Fantastisk kanal, med fantastisk materiale, fremlagt af Zach Murphy som man ikke kan andet end at holde af. Zach går igennem anatomiske modeller og detaljerede illustrationer på en sådan måde at du hellere vil se Ninja Nerd videoer end Netflix. Vi foreslår at du bruger videoerne til at danne en forforståelse for emnet inden du begiver dig i krig med dine tykke bøger. 

  • Osmosis - På Osmosis' YouTube kanal finder du rigtig mange, rigtig gode, videoer om alt relevant for en medicinstuderende. Deres videoer er af høj kvalitet og med rigtig gode animationer. For at have adgang til alle Osmosis' videoer skal du betale for medlemskab til deres platform. I takt med, at der kommer nye videoer til deres betalende kunder, vil flere dog også blive lagt frit tilgængeligt på deres YouTube-kanal. 

  • Dr Matt & Dr Mike's Medical Youtube - Dr Matt og Dr Mike er to, forholdvis unge, læger, som elsker at undervise. Det er tydeligt at mærke - for de er nemlig rigtig gode til det! Deres videoer er forholdvis korte og kan derfor med fordel bruges som introduktion til et nyt emne. Du kan finde gode videoer om det meste på deres kanal - de fysiologiske processer beskrives dog særligt godt af Dr Mike.
  • Sam Webster - Dr Samuel Webster er underviser på Swansea University hvor han blandt andet underviser i human anatomi. Det er i den grad at mærke i hans lærerige videoer, hvor han på humoristisk vis formår at lære anatomien fra sig. I videoerne tager Sam for det meste udgangspunkt i anatomiske modeller.  
  • Geeky Medics - Hos Geeky Medics finder du især gode videoer til forberedelserne på mødet med patienten. I forberedelserne til dine kliniske ophold og øvelser, opfordres du til at læse i Macleod's Clinical Examination og supplere med Geeky Medics' videoer.
  • Minass - Embryologi kan være rigtig svært i starten. Det hele bliver dog lidt nemmere med Minass, der tegner og fortæller om embryologi. Han forsøger at gøre embryologien meget simpel - hvorfor hans videoer er perfekte som supplering til Langmans Embryologi.
  • Khan Academy - En generelt god kanal med videoer om de mest basale biologiske processer. Har gode videoer til modul 1.1 på Aalborg Universitet. 

 

Ting du burde overveje at købe til studiet

Whiteboard - Du ved måske allerede om du er typen, der husker tingene bedre når du har set det udforme sig visuelt, frem for blot at læse om det i en bog. Til dig er vores største anbefaling; køb et whiteboard! Du kan være heldig at finde et billigt whiteboard på Den Blå Avis - hvis ikke, må du, alt efter størrelsen på whiteboardet, regne med at betale omkring tusind kroner. Men det er alle pengene værd!

Studierelevante programmer/applikationer
Der findes en række studierelevante programmer, som kan være utroligt hjælpsomme i tider hvor bøgerne er din værste fjende.

Osmosis 
Der findes tilgængelige videoer fra Osmosis på deres YouTube kanal, men vil du have fuld adgang til alle deres fantastiske gode videoer, flashcards og noter skal du købe adgang til deres platform. Ved at oprette en bruger på deres platform via vores referral link får du to ugers gratis adgang: https://www.osmosis.org/invite/r25PPq0


Complete Anatomy 
Complete Anatomy er et banebrydende og prisvindende program som kan hentes til stort set alle mobile enheder. Med adgang til dette behøver du ikke at slæbe tunge anatomi-atlas med på universitetet. Du har alt i én med dette program. Derudover får du ved køb, fuld adgang til flere hundrede timers video-lektioner, der virkelig kan bruges til noget. Du får 3 dages gratis prøveperiode ved oprettelse. Efter prøveperioden skal du betale for fortsat fuld adgang. Vi arbejder på at skaffe et referral link til Complete Anatomy. 

Complete Anatomy
Quizlabs applikationer til Android og iPhone 
Med Quizlabs applikationer kan du på sjov og anderledes vis, teste og repetere din viden med Danmarks største fagspecifikke sundhedsvidenskabelige spørgsmålsdatabase. Alle spørgsmål og kategorier følger de pensumdefinerende lærebøgers opbygning, så du kan teste din viden i det vigtigste af pensum. 
Du kan finde applikationerne i App Store og Google Play.

Quizlabs

Dokumenter til download
Nedenfor finder du dokumenter til download. Dokumenterne opdateres løbende.

  • Huskeremser 
    Vi har samlet nogle huskeremser i et dokument som du kan hente ved at trykke her.
  • Kladde til journaloptagelse
    Vær forberedt til dine klinikophold med denne kladde til anamneseoptagelse. Kladden er identisk med den, der bruges på Hjørring Sygehus. Du henter dokumentet ved at trykke her.